En dejlig buket til en glad pædagog. Foto: Julie Bülow
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ugens Buket: “Helle har altid søde ord og kærlighed til alle”

Nærum Skoles indskolingspædagog Helle Bjerregaard Petersen blev overrasket med en buket midt i arbejdstiden

"Du skal have den her buket, fordi du simpelten er sådan et pragtfuldt menneske, du har altid søde ord og kærlighed til alle" lød de store ord, da Helle Møller Jensen sneg sig ind på sine to sønners indskolingspædagog Helle Bjerregaard Petersen. I sin indstilling Helle Møller Jensen heller ikke sparet på de pæne ord til pædagogen der har passet først hendes ældste søn og nu hendes yngste, som starter i år.

"Da jeg læste jeres artikel vidste jeg med det samme, hvem jeg tænker, i den grad har fortjent en 'ugens buket'. Det er Helle Bjerregaard Petersen, pædagog i indskolingen på Nærum Skole. Jeg kender intet andet menneske i verden end Helle – der ALTID smiler. ALTID er såååå imødekommende overfor børn og voksne. ALTID har en lille glad/venlig kommentar med på vejen osv. Helle er godt nok et livsstykke. Og i min forståelse et af de væsentligste 'elementer' i at det er så rart at være lille og ny på Nærum Skole. Lige om lidt, 1. Maj, kommer der 50-60 nye børn – og alle – uden undtagelse får et knus og et kram og opmærksomhed – HVER ENESTE dag. Det er da enestående," lød indstillingen, og den overraskede pædagog fik våde øjenkroge, og takkede ydmygt med knus.

"Tænk at få sådan en dejlig blomst af en forældre? Jeg har været her i mange år, men det er ikke sket før. Det er altså børnene og forældrene der gør det her arbejde helt fantastisk. Men det er simpelthen så overvældende," sagde Helle Bjerregaard Petersen og tørrede sin kind.

Publiceret: 20. Marts 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere