I en ny kampagne skal unge mindes om at bruges kondom. Foto: Mostphotos
I en ny kampagne skal unge mindes om at bruges kondom. Foto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge glemmer kondomet

Rudersdal Kommune opfordrer unge til sikker sex i forbindelse med ny kampagne

Nye tal viser, at antallet af danskere smittet med klamydia ligger historisk højt. Især unge smittes. For hver 1.000 unge mellem 15 og 29 år i Rudersdal Kommune fik 24,6 procent konstateret klamydia i 2016. I 2015 lå det tal på 19,2.

Mange unge får ikke brugt kondom, selv om de gerne vil. Og samtidig undervurderer de risikoen for selv at blive smittet med en sexsygdom, viser en ny undersøgelse. Nu opfordrer Rudersdal Kommune unge til sikker sex i forbindelse med Sundhedsstyrelsens 'Kun med Kondom'-kampagne.

I undersøgelsen foretaget blandt de 15-29-årige giver 68 procent udtryk for, at de altid eller for det meste ville bruge kondom med en ny partner, hvis valget var op til dem.

Alligevel brugte 43 procent ikke kondom, sidste gang de havde sex med en ny partner, og 75 procent har haft ubeskyttet sex mindst én gang.

“Meget tyder på, at den viden om sikker sex, de 15-årige har, måske ikke bliver siddende, når de flytter hjemmefra,” udtaler Ingeborg Mark Jacobsen, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen.

Unge deler kondomer ud

Kampagnen Kun med Kondom kører til 29. september. Over 800 unge fra hele landet har meldt sig som frivillig til kampagnen og er som Wingmates klar til at dele gratis kondomer ud og opfordre andre unge til at huske kondomet.

 

 

Publiceret: 13. September 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt