Joakim Nørby Houmøller: 
Min ide handler om at lave en nøglering af et stykke bolsjeformet tekstil, så man kan gøre sin nøglering mere personlig. Jeg fik ideen, da min mor tabte sin bilnøgle ned i rummet ved håndbremsen. Hun kunne ikke få den op igen, og da det endelig lykkedes syede hun en lille plysting på, så den ikke kunne ryge derned igen. Det har været et rigtig fedt forløb. Hver mandag har der været en ny iværksætter på besøg, som bidrog med ny inspiration, og det er i høj grad viden, som jeg kan bruge på gymnasiet i innovation og erhvervsøkonomi. 
Jeg vil gerne selv være iværksætter, men det ligger også lidt til familien. Jeg har en storebror, der har startet et bryggeri og min far har oprettet eget konsulentfirma. Foto: Anne Dahl Kristensen
Joakim Nørby Houmøller: Min ide handler om at lave en nøglering af et stykke bolsjeformet tekstil, så man kan gøre sin nøglering mere personlig. Jeg fik ideen, da min mor tabte sin bilnøgle ned i rummet ved håndbremsen. Hun kunne ikke få den op igen, og da det endelig lykkedes syede hun en lille plysting på, så den ikke kunne ryge derned igen. Det har været et rigtig fedt forløb. Hver mandag har der været en ny iværksætter på besøg, som bidrog med ny inspiration, og det er i høj grad viden, som jeg kan bruge på gymnasiet i innovation og erhvervsøkonomi. Jeg vil gerne selv være iværksætter, men det ligger også lidt til familien. Jeg har en storebror, der har startet et bryggeri og min far har oprettet eget konsulentfirma. Foto: Anne Dahl Kristensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge i iværksætterlære i Nærum

Igennem de seneste to måneder har en gruppe 3g-elever fra Nærum Gymnasium fået testet og afprøvet deres ideer til iværksætteri

Tænk, hvis man kunne møde andre mennesker med de samme drømme og mål som en selv? Så ville der måske være en iblandt, som man kunne realisere disse drømme og mål med. Og netop det tænkte scenarie, bliver måske en realitet.

I hvert fald er det netop den ide, som to piger fra en 3g-klasse på Nærum Gymnasium netop har vundet et års mentorforløb med hos iværksætteren og stifteren af designmarkedet Finderskeepers, Herle Jarlgaard Hansen. De to piger, som er Sigrid Thorgaard og Filippa Seehausen, har nemlig netop afsluttet et månedlangt iværksætterforløb, hvor de altså løb med førstepræmien i form af mentorforløbet. Deres ide var at lave en social medieplatform, hvor de kan samle folk om fælles drømme og mål.

Det to måneder lange iværksætterforløbet er et samarbejde mellem Nærum Gymnasium, Ung i Rudersdal og hotellet Living Suites i Nærum. Deltagerne har været de 3g-elever fra Nærum Gymnasium, som har haft fagene innovation og erhvervsøkonomi på skemaet, og ideen har været, at man ville kombinere elevernes teoretiske viden med praksis med det særlige iværksætterfokus for øje.

Målet er ikke iværksætteri

Undervisningen har fundet sted på hotellet Living Suites i Nærum hver mandag eftermiddag, og hver gang har temaet ændret sig. Eleverne er således blevet undervist i eksempelvis pitching af en ide, og eleverne har været i mesterlære hos reelle iværksættere fra branchen, som er hentet ind udefra som gæstelærere. Dermed håber man, at eleverne bliver bedre rustet til at kunne føre nogle af deres ideer ud i livet.

“Målet er ikke nødvendigvis, at eleverne ender med at blive iværksættere. Det handler primært om, at de lærer at tænke over, udforske og får viden til at kunne handle på deres ideer. Vi oplever mange unge, som har ideer til projekter, men som mangler de konkrete værktøjer til at komme videre i processen,” fortæller Anna Louise Nøhr, Ungekulturkonsulent hos Ung i Rudersdal og fortsætter:

“Mange af de redskaber, de får, er jo ting, som man kan bruge i mange dele af livet, uanset om det gælder ens studenterjob eller hvis man spiller basket. Det handler eksempelvis om samarbejde, hvordan skaber vi en fælles retning i vores arbejde, at definere, hvad vores mål er, at kunne skabe relationer og forstå andres behov.”

Christian Hjorth:
Carl og jeg har arbejdet med vores ide om at lave en restaurant, der serverer fisk og seafood. Men i stedet for at servere de gængse fisk, som bliver overfisket, vil vi præsentere bifangsten og de rester, som ellers bare bliver smidt ud. Det er mindst lige så godt, og man kan lave rigtig fin mad ud af det. 
Jeg har valgt det her forløb for at kunne få den viden og redskaber, der skal til for at blive iværksætter, hvis det virkelig er det, jeg senere vil. Jeg har ikke et mål om at blive iværksætter, men det her forløb har hjulpet mig til at få mere struktur på mit arbejde, overblik over, hvordan man laver forretningsplaner, og hvordan man definerer sin målgruppe. Foto: Anne Dahl Kristensen
Christian Hjorth: Carl og jeg har arbejdet med vores ide om at lave en restaurant, der serverer fisk og seafood. Men i stedet for at servere de gængse fisk, som bliver overfisket, vil vi præsentere bifangsten og de rester, som ellers bare bliver smidt ud. Det er mindst lige så godt, og man kan lave rigtig fin mad ud af det. Jeg har valgt det her forløb for at kunne få den viden og redskaber, der skal til for at blive iværksætter, hvis det virkelig er det, jeg senere vil. Jeg har ikke et mål om at blive iværksætter, men det her forløb har hjulpet mig til at få mere struktur på mit arbejde, overblik over, hvordan man laver forretningsplaner, og hvordan man definerer sin målgruppe. Foto: Anne Dahl Kristensen

Vinderen vælger mentor

Det nye iværksætterforløb, som har fundet sted for første gang i år, har været yderst eftertragtet. 19 unge har deltaget, og der har været venteliste til holdet. Igennem de to måneder har de unge arbejdet med deres ide og løbende finpudset den. I slutningen af forløbet skulle de så præsentere deres projekter for de tre dommere, som var førnævnte Herle Jarlgaard Hansen fra Finderskeepers, Martin Daniali, stifter af Brødflov og Marie Stampe Berggreen og Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe fra Dropbucket.

Andenpladsen i forløbet gik til Carl Fonnesbæk og Christian Hjorth, som har den ide, at de vil lave en restaurant, hvor de udnytter og præsenterer bifangst i lækre og genkendelige retter. De vandt et halvt års mentorforløb. Og det var efter kåringen op til de to vindere selv at afgøre, hvem af de tre dommere, de ville have som mentor. Pigerne på førstepladsen valgte Finderskeepers, imens drengene på andenpladsen valgte iværksætteren fra Brødflov.

Publiceret: 07. November 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Rudersdal Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt