Foto: Rigspolitiet

Foto: Rigspolitiet

Mulig tricktyv i Birkerød

En yngre kvinde ville have vekslet 50 kroner hos 90-årig kvinde på Birkerød Parkvej.

Borgerne på og omkring Birkerød Parkvej skal muligvis udvise sund skepsis for tiden. Ifølge politiet er der muligvis en mulig tricktyv på spil i området.

Torsdag formiddag klokken 11.20 gik en yngre kvinde med ind i en lejlighed på Birkerød Parkvej, da lejlighedens beboer, en 90-årig kvinde, låste sig ind. Den yngre kvinde ville gerne have vekslet 50 kroner, men da beboeren ikke havde nogen kontanter, gik den yngre kvinde igen.

Den yngre kvinde beskrives som dansk af udseende, 28 år, 160-170 cm høj, almindelig af bygning, hvid i huden, lyshåret og iført kasket med skygge.

Publiceret 11 October 2019 13:30