Arkivfoto

Arkivfoto

Overblik: På en uge blev der begået 16 indbrud i Rudersdal

Holte og Birkerød har været særligt hårdt ramt, viser gennemgang af ugens døgnrapporter

Af
Mikkel Brøgger Petersen

En gennemgang af Nordsjællands Politis døgnrapporter for denne uge viser, at politiet modtog 16 anmeldelser om indbrud i Rudersdal Kommune.

Syv af indbruddene blev begået i Holte, fem i Birkerød, tre i Nærum og ét i Vedbæk.

Thorsvej, Birkerød

Tidsrummet for indbruddet er 4. oktober kl. 00 til fredag 11. oktober kl. 13.30. Et vindue var opbrudt, og man stjal designermøbler.

Egebækvej, Holte

Indbrudet blev begået mellem fredag kl. 17.10 og kl. 23.07. Et vindue på bagsiden af huset var brudt op, og man stjal parfume.

Hegnsvej, Nærum

Tidsrummet var fredag kl. 13.45 til søndag kl. 12.45. Politiet ved ikke, hvordan man kom ind i huset, men man stjal smykker og udenlandsk valuta.

Hanne Nielsens Vej, Holte

Indbruddet blev begået mellem fredag kl. 11 og mandag kl. 12. Et vindue ind til et kammer blev opbrudt, det samme med soveværelsets havedør, med en ukendt genstand. Politiet har ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Hotelstien, Vedbæk

Tidsrummet for indbruddet var fredag kl. 10 til mandag kl. 16.09. Indstigning var sket via et opbrudt vindue i et arbejdsværelse. Overblik over stjålne genstande har politiet ikke.

Paradisvænget, Holte

Indbruddet blev begået mellem søndag kl. 21.30 og mandag kl. 9.30. Man havde knust en rude, og der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Storevang, Birkerød

Indbruddet blev begået mellem tirsdag kl. 3.49 og kl. 4.20. Man havde benyttet en stige fra et skur til at komme til et vindue på første sal. Politiet har ikke opgjort, hvad der er stjålet.

Borgm.Schneiders Vej, Holte

Tidsrummet for indbruddet var fredag i sidste uge kl. 12 og onsdag kl. 22.30. Et vindue var brudt op for at få adgang til stedet. Mere kan politiet ikke fortælle.

Rørmosevej, Birkerød

Indbruddet blev begået mellem lørdag i sidste uge kl. 13.30 og onsdag kl. 12.30. Anmelderen kunne ikke oplyse politiet, hvordan man havde fået adgang til stedet, men der var stjålet smykker og kontanter.

Langebjerg, Nærum

Indbruddet blev begået i tidsrummet fredag i sidste uge kl. 12 og onsdag kl. 20. Et vindue var knust, og politiet har ikke opgjort, hvad der er stjålet.

Vagtelvej, Birkerød

Tidsrummet for indbruddet er mandag kl. 9.30 til onsdag kl. 18. Et vindue var brudt op, og politiet ved ikke, hvad der er stjålet.

Kildedalsvej, Birkerød

Kl. 1-2 onsdag blev indbruddet begået. Et vindue var brudt op, og man stjal smykker og lamper.

Gl. Holte Gade, Holte

Tidsrummet for indbruddet er mandag kl. 9 til onsdag kl. 11. Man havde fået adgang til stedet via et vindue, og man stjal smykker.

Præstejorden, Nærum

Tidsrummet for indbruddet var torsdag kl. 15.30-17.30. Et vindue blev brudt op, men politiet har endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet.

Skovly Mark, Holte

Torsdag kl. 22.31 fandt indbruddet sted. Et vindue blev brudt op, og der er ikke overblik over stjålne genstande.

Frederikslundsvej, Holte

Mellem tirsdag kl. 12 og torsdag kl. 12.30 blev indbruddet begået. Et vindue var brudt op, og man har endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet.

Sådan forebygger man

De vigtigste tiltag for at holde tyven ude er skalsikring, hvor man forstærker døre, vinduer og låse, så de bedre kan modstå indbrudsforsøg, samt organiseret nabohjælp.

Nabohjælp, hvor naboer hjælper hinanden med at holde øje med mistænkelige personer og aktiviteter i området, kan forebygge op mod hvert femte indbrud, oplyser Bo Trygt.

To ud af tre indbrudstyve har oplevet at blive opdaget af en nysgerrig nabo.

I bl.a. Holland er der lovkrav om indbrudssikring i bygningsreglementet. Fx lyder et krav på, at bl.a. døre og vinduer i nybyggeri skal kunne modstå indbrudsforsøg i mindst tre minutter. Tiltaget har vist sig at have positiv effekt i forhold til at reducere antallet af indbrud.

Indbrudssikrede hjem smitter positivt af på ikke-indbrudssikrede hjem i lokalområdet. Indbruddet flytter altså ikke over til naboen, tværtimod, skriver Bo Trygt i en pressemeddelelse.

Hæleri holder tyvenes forretning i gang. Ved at undlade at købe hælervarer, vil tyvenes forretning blive undergravet, lyder rådet fra Bo Trygt, som er et initiativ fra Trygfonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Publiceret 20 October 2019 11:55