Politiet måtte rykke ud efter en passager i en bus på Bistrupvej havde spyttet chaufføren i ansigtet. Foto: Rigspolitiet

Politiet måtte rykke ud efter en passager i en bus på Bistrupvej havde spyttet chaufføren i ansigtet. Foto: Rigspolitiet

Mand spyttede buschauffør i ansigtet

Tirsdag blev en 51-årig mand anmeldt for "vold mod nogen i offentlig tjeneste."

En patrulje måtte tirsdag eftermiddag en tur til Birkerød. Her modtog politiet nemlig en anmeldelse klokken 16.54 om, at en passager i en bus på Bistrupvej netop havde spyttet buschaufføren i ansigtet. Chaufføren havde formastet sig til at efterspørge en gyldig billet fra passageren.

Passageren, en 51-årig mand fra Farum, blev efterfølgende sigtet for "vold mod nogen i offentlig tjeneste."

Publiceret 06 November 2019 11:55