Arkivfoto

Arkivfoto Erwin Wodicka

Politirapporten: På en uge blev der anmeldt 15 indbrud i Rudersdal

I Holte og Birkerød er der hvert sted anmeldt seks indbrud, mens der er anmeldt tre indbrud i Vedbæk, viser gennemgang af Nordsjællands Politis døgnrapporter

Af
Mikkel Brøgger Petersen

En gennemgang af Nordsjællands Politis døgnrapporter for denne uge viser, at der er anmeldt 15 indbrud i Rudersdal Kommune.

I Holte og Birkerød er der hvert sted anmeldt seks indbrud, mens der er anmeldt tre indbrud i Vedbæk.

Fredheimvej, Vedbæk

Indbruddet blev begået mellem fredag sidste uge kl. 9.30 til kl. 18.57. Man var kommet ind via et opbrudt vindue på første sal. Man har dog formentlig ikke været inde i boligen, muligvis fordi beboeren har hund.

Kohavevej, Vedbæk

Tidspunktet for indbruddet er mellem torsdag sidste uge kl. 15.10 og fredag sidste uge kl. 6.35. Et vinduesparti blev brudt op, og man stjal hvidevarer.

Vestre Paradisvej, Holte

Indbruddet blev begået mellem torsdag sidste uge kl. 9 og fredag sidste uge kl. 9. Et vindue blev brudt op. Hvad der er stjålet, er endnu ikke opgjort.

Tornevangsvej, Birkerød

Indbruddet blev begået fredag sidste uge mellem kl. 13 og kl. 19.05. Man fik adgang ved at knuse en rude, efter man uden held havde forsøgt at få et vindue brudt op. Man stjal smykker, computer, sko og kontanter.

Skovly Mark, Holte

Tidspunktet for indbruddet var lørdag sidste uge kl. 17.50 til kl. 22. Et vindue var brudt op, men hjemmets hund skræmte formentlig tyven(e) væk.

Rønnebærvej, Holte

Indbruddet blev begået søndag sidste uge kl. 12.09. Man kom ind via en kælderdør og stjal sølvtøj.

Rønnebærstien, Birkerød

Indbruddet fandt sted mellem lørdag sidste uge kl. 18 og søndag sidste uge kl. 14. Et vindue var brudt op, og der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Elverbo, Holte

Indbruddet blev begået mellem fredag sidste uge kl. 16 og søndag sidste uge kl. 16.25. En rude i en dør var aflistet, og man stjal elektronik.

Rønnebærvej, Birkerød

Indbruddet skete mellem torsdag sidste uge kl. 13 og søndag sidste uge kl. 13. En rude var aflistet, og politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Kajerødvej, Birkerød

Indbruddet blev begået mellem lørdag sidste uge kl. 17 og søndag sidste uge kl. 11. Et vindue var brudt op, og der er ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Henriksholms Alle, Vedbæk

Indbruddet blev begået onsdag mellem kl. 17 og kl. 22. Politiet ved ikke, hvordan man kom ind i huset, eller hvad der er stjålet.

Rudemarken, Holte

Indbruddet blev begået onsdag mellem kl. 18 og kl. 22.30. Et vindue var brudt op, og man har ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Geelsvej, Holte

Tidsrummet for indbruddet var onsdag kl. 7 til kl. 20.10. Et vindue blev brudt op, og man stjal smykker, tasker og kontanter.

Brandts Vænge, Birkerød

Indbruddet blev begået mellem onsdag kl. 19.30 og torsdag kl. 7, Man aflistede en rude, men der er intet stjålet.

Abildlunden, Birkerød

Indbruddet blev begået i tidsrummet torsdag kl. 10 til kl. 20. Et vindue var opbrudt, men der er ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Publiceret 09 November 2019 11:45