Lygter tændes på Majpladsen klokken 19 under overskriften ”vi tænder lys for verdens flygtningebørn” til kulturnatten i Birkerød. Pressefoto

Lygter tændes på Majpladsen klokken 19 under overskriften ”vi tænder lys for verdens flygtningebørn” til kulturnatten i Birkerød. Pressefoto

Andreas Kam kommer til Birkerød

Flygtningekontakt fyldte 20 år i januar, og i den anledning er Andreas Kam inviteret til kulturnatten

Kulturnat Birkerød Flygtningekontakt fyldte 20 år i januar og kom til verden på opfordring af kommunen og med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp. Formål var at skabe rammerne for en åben og værdig integration i lokalområdet og fremme gensidig forståelse af kulturer og værdier. I den anledning og i tråd med formålet er Andreas Kam inviteret til på kulturnatten 13. september for at fortælle om sin bog ”Den store udfordring”.

Andreas Kam skriver blandt andet i sine erindringer:

”Jeg har de seneste år været i tvivl om, hvad der bekymrer mig mest: selve flygtningeproblemet eller vores reaktion på det – en reaktion, som for alvor udfordrer vores humanitære traditioner.”

Andreas Kam har arbejdet i knap 40 år med og for flygtningesagen og er i dag ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp.

"I Hovedgaden til kulturnat finder du endvidere Birkerød Flygtningekontakts traditionsrige aktivitet for børn, glasmaling, hvor syltetøjsglas bemales og forvandles til lygter. Aktiviteten finder sted klokken 15 til 19 og lygterne tændes på Majpladsen klokken 19 under overskriften ”vi tænder lys for verdens flygtningebørn”. Formand for Birkerød Flygtningekontakt Thorkil Damsgaard Olsen holder talen ved tændingen," skriver Birkerød Flygtningekontakt i en pressemeddelelse.

Arrangementet med Andreas Kam er gratis, og det finder sted i Store Sal ved Birkerød bibliotek kl. 17.30 til 18.30.

Publiceret 13 September 2019 10:30