Rudersdal deltager i projektet

Rudersdal deltager i projektet "Bæredygtig bundlinje 2.0". Arkivfoto

Erhvervslivet får en grøn hånd

Rudersdal Kommune giver håndværkere og hoteller en grøn hjælp

Bæredygtighed Rudersdal Kommune indgår et samarbejde med fire andre kommuner, brancheorganisationer, uddannelsesinstitutioner og rådgivere i projektet 'Bæredygtig Bundlinje 2.0', der hjælper virksomheder i hovedstadsområdet med at blive bæredygtige

"For at lykkes med den grønne omstilling, vores samfund står overfor, skal vi bevæge os fra brug og smid væk-kulturen og træde ind i en cirkulær økonomi, hvor produkter bevarer deres værdi så længe som muligt og i højere grad bliver genanvendt og genbrugt. Samtidig skal vi fortsætte med at effektivisere vores energiforbrug. Det er nødvendigt at få alle med ombord - også de små og mellemstore virksomheder," skriver Gate 21, som står for projektet 'Bæredygtig Bundlinje 2.0', i en pressemeddelelse.

En grønnere retning

I projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0 vil 80 små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden udvikle deres forretninger i en grønnere og mere bæredygtig retning. Det vil de få hjælp til fra en række kommuner, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer.

"I projektet har vi valgt at fokusere på byggebranchen og oplevelsesbranchen. Det skyldes, at virksomhederne her har et stort potentiale for at implementere grønne og cirkulære tiltag. For eksempel at forbedre deres affaldssortering, udnytte affald som ressourcer, mindske madspild, skifte benzin- eller dieselbilerne ud med el-biler og blive skarpere på miljøledelse," skriver Gate 21 i pressemeddelelsen.

Kapp

Publiceret 19 September 2019 07:00