Modstanden mod den foreslåede ændring af skolestrukturen i Rudersdal har vakt voldsom modstand. Til det seneste kommunalbestyrelsesmøde onsdag 25. september var der igen demonstration mod sammenlægningerne. Foto: Mikkel Svinth Rødgaard

Modstanden mod den foreslåede ændring af skolestrukturen i Rudersdal har vakt voldsom modstand. Til det seneste kommunalbestyrelsesmøde onsdag 25. september var der igen demonstration mod sammenlægningerne. Foto: Mikkel Svinth Rødgaard

Formanden står fast på "nødvendige" skolesammenlægninger

Forslaget om skolesammenlægninger er både godt og nødvendigt, mener formanden for Børne- og Skoleudvalget. Daniel E. Hansen (V) lytter til forslagets mange kritikere, men han har endnu ikke hørt om andre løsninger på de uundgåelige udfordringer, han ser forude

Af
Mikkel Svinth Rødgaard

skolestruktur Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V), har argumenterne på plads i forhold til den kommende skolestruktur. Han har da også haft særdeles god brug for dem det seneste år, hvor formanden om nogen har stået på mål for udvalgets forslag til en ny skolestruktur, som der lige straks bliver taget en politisk beslutning om.

Og Daniel E. Hansen har mødt den massive forældremodstand med en fast tro på, at forslaget er det bedste bud på at imødekomme en udfordring, som han mener er umulig at ignorere: Der er for stor kapacitet og for få elever på kommunens folkeskoler, og det risikerer at lægge pres på skolernes økonomi. Derfor er det nødvendigt at lægge skoler sammen:

"Hele den her sag handler om, at vi vil styrke vores skoler. Vi vil have gode skoler med en høj kvalitet, og hvor der er ressourcer udover det basale. Vi vil gerne have, at der er ressourcer til understøttende undervisning og læremidler og kompetenceudvikling af medarbejderne. Til materialer og differentieret undervisning og så videre og så videre. For det er de ting, som ryger først, hvis der ikke er økonomi til det," siger Daniel E. Hansen.

"Når det så er sagt, er det vigtigt at sige, at vores nuværende skoletilbud er rigtig godt, og vores medarbejdere løfter en fantastisk opgave derude. Men udfordringen er, at vi gennem en hel del år har haft et faldende elevtal og en overkapacitet, som i princippet svarer til to-tre skoler. Det medfører et pres på skolernes økonomi, og hvis man ikke får de størrelser til at passe sammen, så er der ikke ressourcer til de ting, jeg nævnte før. Når vi sammenlægger skolerne, får vi større skoledistrikter og et mere stabilt og sikkert grundlag at danne klasser ud fra, og det giver en bedre økonomi og dermed et bedre afsæt for skolerne til at løfte kvaliteten," siger han.

Forslaget svært at sælge

Han er godt er klar over, at det har været svært at sælge denne lidt defensive agenda om at konsolidere skolernes økonomi.

"Det er altid svært sælge en vision og noget, der ikke er sket endnu. For folk er glade for det, de har, og heldigvis da for det. Hvis du har et skoletilbud i dag, som du er glad for og tilfreds med og tingene fungerer, hvorfor skulle man så synes det her er en fantastisk idé? Det spørgsmål kan jeg da godt forstå, men her må jeg så sige, at mit og kommunalbestyrelsens ansvar gælder det samlede skolevæsen og alle eleverne. Det rækker længere frem end til dagen i morgen, og vi skal sikre kvaliteten - også på længere sigt," siger han og fortsætter:

"Der skal tages fat om det her på det rigtige tidspunkt, så vi undgår at skulle tage beslutninger om et par år under pres af dårlig økonomi og uro på skolerne. Og når nu vi har for meget plads og for få elever på skolerne, så kunne udgangspunktet jo også have været at lukke to skoler. Det ville jo løse udfordringen i forhold til den overkapacitet, der er. Men der har vi jo politisk helt klart sagt, at vi ikke vil lukke skoler. Vi synes, det er vanvittigt vigtigt, at der er lokale skoletilbud. Det er vigtigt for nærområderne, og det er vigtigt for både forældre og elever – særligt i de små klasser," siger Daniel E. Hansen.

Masser af modspil

Det er et faktum, at der er rigtig mange forældre og medarbejdere, som ikke er blevet overbeviste af hans og hans politiske kollegers argumenter. Forældrene er blandt meget andet bekymrede for skolernes egenkultur og identitet, for at ledelsen kommer for langt væk, at beslutningen bliver taget ud fra et forkert grundlag, og så er mange grundlæggende uenige i præmissen om faldende elevtal.

Politikerne har fået kvalificeret modspil, og mængden af kritiske spørgsmål og kommentarer, mange af dem rettet direkte mod formanden, har været voldsom. Men på trods af en til tider meget direkte tone, mener han faktisk, at det har været en sund og god proces.

"Der er mange følelser involveret, så det giver sig selv, at engagementet er stort. Det har jeg stor respekt for, og at tonen indimellem har været meget direkte... Sådan er det, det er et vilkår for at være politiker," siger Daniel E. Hansen, som gentagne gange, blandt andet til de velbesøgte borgermøder i slutningen af august, har skullet svare på spørgsmålet om, "hvorfor kommunen ikke lytter til sine vælgere."

"Jeg og vi lytter skam. Jeg ved, at der er en meget stor stak høringssvar, og jeg glæder mig til at læse dem. Jeg kommer til at læse hvert eneste grundigt. Men, at borgerne ikke nødvendigvis får ret, betyder altså ikke, at vi ikke lytter," siger Daniel E. Hansen (V).

I den forbindelse er der mange, som har indvendt, at denne høring er en skueproces. Hvor fleksible er i, i behandlingen af høringssvarene, og hvor mange kommaer kan reelt flyttes?

"Jeg kan godt forstå spørgsmålet. Grundforslaget er skolesammenlægningerne. Og der skal ret meget til for at skubbe til det. Jeg kan kun svare for mig selv, men hvis jeg skal være villig til at ændre på det, skal der et andet forslag på banen, som løser den uoverensstemmelse, der er mellem overkapacitet på skoleområdet og manglen på elever. Og jeg har svært ved at se, at det skulle ske. Men derudover er der masser af andre elementer, hvor det giver mening at høre og lytte. Denne beslutning står jo ikke alene. Det er en del af en stor sag, som fortsætter, når vi skal implementere forslaget," siger han.

Daniel E. Hansen står altså fortsat fuldt ved forslaget, og nu ser han frem til, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning 30. oktober. For så kan det reelle arbejde begynde, og så kan der med tiden komme ro omkring Rudersdals folkeskoler igen.

"Det er der brug for," siger han.

Publiceret 01 October 2019 11:45