OK Øst Birkerøds landsholdsrytter Mikkel Brunstedt Nørgaard gjorde det godt ved EM i MTB-orientering i Tyskland. Pressefoto

OK Øst Birkerøds landsholdsrytter Mikkel Brunstedt Nørgaard gjorde det godt ved EM i MTB-orientering i Tyskland. Pressefoto

Birkerød-rytter vandt guld og bronze ved EM

sport OK Øst Birkerøds landsholdsrytter Mikkel Brunstedt Nørgaard var i forrige uge med det danske landshold til junior-europamesterskaberne i MTB Orientering i det sydlige Tyskland.

Der blev konkurreret i mellemdistance, langdistance, stafet og sprint, og Mikkel stillede op i dem alle.

I meget kuperet terræn under elendige vejrforhold med 2-4 grader, tåge, slagregn og 25 cm mudder kæmpede han sig til fire gode placeringer.

På torsdagens mellemdistance blev det til bronze i et meget stærkt felt, og fredag kæmpede Mikkel sig til en 7.-plads på langdistancen.

På lørdagens stafet var vejr-forholdene endnu værre, men de tre bravt kæmpende danske drenge kørte i mål til en sejr foran det ellers meget stærke tjekkiske hold.

Søndag blev EM rundet af med sprint-distancen, hvor Mikkel fik en 8.-plads.

jesl

Publiceret 13 October 2019 10:30