Forslaget til en ny skolestruktur blev fremlagt i juni. Indtil sidste tirsdag var der et stort politisk flertal bag det. Arkivfoto: Anne Dahl Kristensen

Forslaget til en ny skolestruktur blev fremlagt i juni. Indtil sidste tirsdag var der et stort politisk flertal bag det. Arkivfoto: Anne Dahl Kristensen

Dramatisk udvikling - flertallet bag skolestruktur er blevet mindre

Kort før den afgørende udvalgsbehandling meddelte Konservative og Lokallisten, at de ikke længere vil stemme for skolesammenlægninger.”Populistisk forsøg på at score stemmer,” lyder det fra det tilbageværende flertal. LL og K afviser kritikken.

Af
Mikkel Svinth Rødgaard

Skolestruktur Tirsdag i sidste uge - mindre end et døgn før Børne- og Skoleudvalget endeligt skulle behandle forslaget til en ny skolestruktur, blev den brede politiske opbakning til forslaget med ét meget smallere.

Lokallisten og Konservative gik sammen ud og meddelte, i et facebook-opslag, at de, blandt andet på baggrund af høringsmaterialet, ikke længere ville stemme for forslaget og dets skitserede skolesammenlægninger.

De to partier stemte som varslet imod forslaget i udvalget onsdag morgen og fremsatte i stedet et ændringsforslag, som slog på fleksible skoledistrikter og et styrket samarbejde om udskolingen.

Et flertal på fem stemmer mod to i Børne- og Skoleudvalget har alligevel sendt det oprindelige forslag videre til endelig afstemning i kommunalbestyrelsen.

Skuffelse over timingen

De tilbageværende partier bag forslaget, S, V og R, lægger bestemt ikke skjul på deres ærgrelse over, at de to partier sprang fra aftalen. Ikke mindst på grund af timingen.

”Jeg er overrasket og skuffet over, at Lokallisten og Konservative melder sig ud af et bredt politisk samarbejde i allersidste øjeblik. Nu har vi diskuteret skolestrukturen i mere end et år, og lagde i sommer et fælles forslag frem, som vil løse de store udfordringer, som skoleområdet står overfor, og så vælger de at melde sig ud mindre end døgn før den afsluttende udvalgsbehandling. De har haft rigelig tid til at melde ud, at de ville en anden vej. Det er en mærkelig måde at samarbejde på, særligt i så vigtig en sag,” lyder det fra formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V).

Populistisk stemmefiskeri

Han, og de to øvrige partier i Børne- og Skoleudvalget mener, at Lokallisten og Konservative forsøger at score billige point på sagen.

"Jeg synes ikke, at det er i orden, at de melder ud på Facebook, før de har orienteret deres politiske kolleger. Jeg ser det som ren populisme, og at de er ude på at score stemmer. Det er bare enormt usympatisk," siger Kristine Thrane(S) og fortsætter:

"Jeg er skuffet og ærgerlig. Vi har ellers haft et godt og tillidsfuldt samarbejde i hele processen omkring skolestrukturen, og så springer de fra aftalen i allersidste øjeblik for at fremstå som de gode, mens vi andre så kan være de onde," siger hun.

Court Møller, som repræsenterer det Radikale Venstre i udvalget, er også utilfreds med, at Lokallisten og Konservative ikke længere er parat til at stå bag forslaget, som han mener er rigtigt, også selv om det er upopulært.

"Deres meget sene udmelding virker som om, den er designet til, at de kan snige sig ud af en kattelem og komme ud af en upopulær aftale. Det er ikke den måde, vi driver politik på i vores parti. Det ligger i vores DNA at tage ansvar - også for upopulære beslutninger," siger han.

Han forklarer, at Det Radikale Venstre fortsat står bag det omdiskuterede forslag til en ny skolestruktur, fordi der reelt ikke er et alternativ:

"Det er da en vanskelig beslutning, måske den vanskeligste i denne valgperiode. Men det skyldes altså ikke det store pres fra forældrene, for kritikken bliver ikke rigtigere af, at den bliver gentaget tusinde gange. I Radikale Venstre tager vi denne beslutning, fordi vi synes, at det er den rigtige for at give et sundt økonomisk grundlag for skolerne. Hvis ikke det her bliver besluttet, så vil der allerede til næste år være meget små skoler med kun et spor, og det vil ikke være økonomisk rentabelt for skolerne," siger Court Møller (R).

Integritet - ikke populisme

Ikke overraskende er de to frafaldne partier ikke enige i de øvrige partiers udlægning af deres fremgangsmåde:

”Jeg har forsøgt at påvirke beslutningen i udvalget til det allersidste. Da det stod klart, at det var fuldstændig umuligt at gøre det, så kunne jeg ganske simpelt ikke stemme for forslaget. Ikke mindst fordi alle høringssvarene er så entydigt imod skolesammenlægninger. Jeg er overhovedet ikke enig i, at det er populisme. Jeg synes, det handler om integritet for mig og Lokallisten,” siger Trine Dybkjær fra Lokallisten.

Også det konservative medlem af udvalget afviser, at man har truffet beslutningen for at score point hos de mange frustrerede forældre, som har protesteret længe og inderligt over forslaget.

"Jeg ved godt, at S, V og R skyder mig alt muligt i skoene, men det her er hverken udtryk for populisme, eller at vi bare er ude på at score stemmer. Vi er bare ikke enige politisk, og nu har de så sat os uden for døren. Det er så fair nok. Jeg fortryder ikke, at vi har gjort, som vi gjorde. Nu synes jeg, at vi skal fokusere på slutproduktet, som er bedre rammer for folkeskolen i Rudersdal," siger Jakob Kjærsgaard (K).

Han henviser desuden til, at han hele tiden har fastholdt, at han afventede en afsluttet høring, før han traf sin beslutning.

”Jeg mente det, da jeg sagde på borgermøderne i august, at vi ville afvente høringssvarene. Nu ligger der en 500 sider lang rapport med høringssvar, som enstemmigt fortæller, at der ikke er opbakning til forslaget. Og så synes vi grundlæggende ikke, at det er værd – i et kommunalt budget på en halv milliard kroner – at rykke så meget ved skoleområdet på grund af en anslået besparelse på fire millioner kroner. Det kan man gøre anderledes, og vi har en løsning, som vi vil præsentere i forbindelse med budgetforhandlingerne," siger han.

Ikke kommet nyt frem

Hverken S, R eller V giver meget for argumentet om, at høringssvarene har ændret opfattelsen hos de frafaldne partier:

"Deres forklaring er at de har afventet høringssvarene. Og selvfølgelig skal man det, men der er jo ikke kommet noget nyt frem eller reelle alternativer til det fremlagte forslag. Høringssvarene har været fulde af kritik af forslaget, men der har ikke været nogen alternativer i blandt. Det forslag, som Konservative og Lokallisten selv lægger op til, løser jo heller ikke, det helt reelle problem, vi står overfor. Og når man desuden kommer med det så sent, så er man jo heller ikke oprigtigt interesseret i, at det skal behandles," siger Kristine Thrane.

Lokallistens Trine Dybkjær står dog bag sit løsningsforslag, som hun mener skal undersøges, før kommunalbestyrelsen træffer sin beslutning.

”Jeg er sent i processen blevet gjort opmærksom på et alternativ, som rent faktisk kan løse problemerne, uden at skolerne skal lægges sammen. Jeg kan sagtens se, at skolerne står overfor en økonomisk udfordring, og derfor har jeg været klar til at lægge stemme til forslaget. Men hvis der viser sig en anden mulighed, så skal den altså undersøges først. Og det alternativ, som jeg er blevet gjort opmærksom på, har jeg desuden nævnt ved et tidligere udvalgsmøde, så det er helt forkert, at det kommer ud det blå,” siger Trine Dybkjær.

Publiceret 15 October 2019 11:45