"Vi har ikke spor lyst til at gennemføre en så omfangsrig proces, hvis der ikke er bare noget der tilnærmelsesvis ligner opbakning fra forældre og medarbejdere," siger Axel Bredsdorff fra Lokallisten. Arkivfoto

Alternativ: Flydende skoledistrikter og friere skoler

Konservatives og Lokallistens alternative forslag slår på fleksible skoledistrikter og mindre central styring af skolerne.

Af
Mikkel Svinth Rødgaard

Skolestruktur Flere hundrede siders høringssvar med modstand mod det foreliggende forslag om en ændret skolestruktur overbeviste i forrige uge Konservative og Lokallisten om, at de to partier ikke længere kunne bakke op om forslaget og dets skitserede skolesammenlægninger. De to partier har i stedet i 11. time fremsat en alternativ løsningsmodel, som vi har spurgt nærmere ind til.

Forslaget går på 'Friere skoler" og "flydende" skoledistrikter i stedet for skolesammenlægninger, og er opstået på baggrund af den markante og langvarige forældremodstand mod disse sammenlægninger. En modstand, som blev udkrystalliseret i de flere hundrede siders høringssvar, som blev offentliggjort frem mod den endelige behandling i Børne- og Skoleudvalget 9. oktober.

"Det skyldes i høj grad høringsmaterialet. Vi syntes, det var værd at prøve om forslaget med dets skolesammenlægninger kunne skabe ro på skolerne. Det kunne det ikke, tværtimod, og vi har ikke spor lyst til at gennemføre en så omfangsrig proces, hvis der ikke er bare noget der tilnærmelsesvis ligner opbakning fra forældre og medarbejdere. Det vil være meget indgribende," siger Axel Bredsdorff (Lokallisten) om baggrunden for beslutningen om at bakke ud af den politiske aftale.

Distrikter på klassetrin

De to partier er enige i, at Rudersdal står over for udfordringer med faldende elevtal og dertilhørende økonomisk usikkerhed på skoleområdet i de kommende år. Men det kan løses ved hjælp af "flydende" skoledistrikter, som man allerede praktiserer det i nabokommuner som Hørsholm og Allerød, mener de:

"Ideen er, at man i folkeskoleloven kan definere skoledistrikterne, som man vil, sådan at man kan sørge for en optimal klassedannelse på omkring de 24-25 elever. Man kan ifølge Folkeskolelovens § 36 lave skoledistrikter for hvert klassetrin. Det vil sige, at hvis man nærmer sig en situation, hvor man kan frygte at et par tilflyttere vil udløse et elevtal, som overskrider de 30 elever og derved en ny klasse, så kan man justere skoledistriktet for den pågældende årgang," siger Axel Bredsdorff. Begge forslag fratager ultimativt forældrene det frie skolevalg.

"Det, der selvfølgelig er ulempen ved "flydende" skoledistrikter, er de samme, som ved skolesammenlægninger. Man kan ikke som forældre 100 procent bestemme, hvilken skole ens barn skal gå på. Når man begynder at blande sig i klassedannelsen, og det gør man jo med begge forslag, så har man jo i virkeligheden reduceret det frie skolevalg for nogle. Det er så en pris, som vi politisk er parate til at stå på mål for," siger Axel Bredsdorff.

Skolerne skal sættes fri

Det andet ben i forslaget handler om decentralisering. Udgangspunktet er den model, som kommunen har praktisereret på ældreområdet de seneste år, forklarer Birgitte Schjerning Povlsen (K).

”Der er rigtig meget central styring og detailstyring i det forslag, som ligger. Det tror vi ikke på, og vi har hele tiden sagt, at vi bør stille skolerne fri til selv at finde de bedste løsninger. Hvis vi sætter skolerne fri ved at give dem større indflydelse på drift, budget og læring, vil det, sammen med flydende skoledistrikter, være den bedste måde at løse udfordringerne med faldende elevtal,” siger Birgitte Schjerning Povlsen, og fortsætter:

"Det er ikke fordi det er en model, der er uden fortilfælde eller kommer ud af det blå. Vi har en lignende model på ældreområdet, hvor vi de sidste to år har arbejdet med en ny struktur, organisering og frisættelse af plejecentrene. Den model er der bred opbakning til i kommunalbestyrelsen, og det er den, vi vil overføre til skoleområdet. Hver skole får et budget, som de skal overholde inden for lovens rammer," siger hun, som er overbevist om, at deres model ville skabe både mere engagement og trivsel på skolerne.

Forvaltningen er blevet bedt om en konsekvensberegning af K og LLs ændringsforslag, men den er endnu ikke i skrivende stund blevet offentliggjort. Og de to partier regner da heller ikke med at kunne samle et flertal for det, før der bliver truffet endelig behandling 30. oktober.

"Det er ikke vores indtryk, at det kan lade sig gøre at rokke ved det lille flertals beslutning om at holde fast i det foreliggende grundlag, og det synes vi er ærgerligt," siger Birgitte Schjerning Povlsen.

Formanden er kritisk

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V), har følgende kommentar til K og LLs forslag:

"Deres forslag er baseret på konstante ændringer af skoledistrikterne - i hele kommunen. Den usikkerhed for familierne og skolerne, mener jeg, er uacceptabel. Efter min vurdering giver forslaget ikke svaret på Rudersdals udfordring. Det hjælper ikke skolerne med en robust klassedannelse, som vi gør ved sammenlægninger. Jeg vil sikre god økonomi til skolerne, så de fortsat kan levere god undervisning, og vi kan udvikle skolerne. Jeg er meget kritisk overfor såvel deres forslag som den måde, det er blevet kørt frem på, hvor Lokallisten og Konservative springer fra en politisk aftale i sidste sekund og oven i købet vælger at melde ud via facebook. Vi får i denne uge - på borgmesterens foranledning - en nærmere vurdering af effekterne ved justering af skoledistrikterne, og det ser jeg da frem til," skriver han til Rudersdal Avis.

Publiceret 22 October 2019 11:45