Mantziusgården fylder 25 år, og er i dag et velfungerende kulturhus, som præsenterer kunstnere på allerhøjeste niveau. Det har kostet sved, blod og tårer og mange søvnløse nætter, men har været det hele værd, mener debattøren.

Mantziusgården fylder 25 år, og er i dag et velfungerende kulturhus, som præsenterer kunstnere på allerhøjeste niveau. Det har kostet sved, blod og tårer og mange søvnløse nætter, men har været det hele værd, mener debattøren.

DEBAT: Tillykke til Manziusgården

Af
Asger Ahn

Leder af huset fra 1995 - 2015

Ravnsnæsvej 10

3460 Birkerød

DEBAT Lørdag 12. november 1994 blev en skelsættende dag for kulturlivet i Birkerød.

Et nybygget kulturhus åbnede efter flere års politisk slagsmål om hvad man skulle bruge Mantziusgårdens område til. En del af Mantziusgården – den tidligere Hvide Sal – var brændt ned og andre bygninger var mildest talt miserable. Der var forslag om rive det hele ned og bygge ældreboliger, mens andre gerne så bygningerne renoveret og endelig at den gamle Blå Sal, Vinterhaven og den gamle gymnastiksal blev jævnet med jorden og erstattet af en ny, moderne koncertsal.

Det sidste blev tilfældet og Multisalene – som de blev kaldt i starten - stor færdig til indvielse allerede 11. november 1994 til uofficiel indvielse.

Sjællands Symfoniorkester var på programmet, og de 80 musikere fyldte næsten hele salen, så publikum på balkonen ikke kunne se dirigent og solist, som næsten var anbragt under balkonen.

Det var en hård fødsel, men barnet blev født.

På den officielle åbningsdag var glasfoyeren blevet overmalet med graffitti, så et rengøringsselskab blev tilkaldt i huj og hast og fik fjernet graffittien inden åbningen.

Alt hvad der kunne krybe og gå indenfor kulturlivet var mødt op, og diverse foreninger og musikere diverterede med alskens underholdning i løbet af dagen og de følgende uger op til årsskiftet.

Porgy & Bess havde repremiere og lavede fem udsolgte forestillinger. På scenen var et 90 mennesker stort kor anbragt i venstre side på stilladser skjult for publikum.

Et 20 mands stort orkester anbragt i fire meters højde over scenen i højre side og på selve scenen optrådte cirka 40 sangere og skuespillere, så der var trangt i garderoben med blot ét toilet.

Alt lykkedes og siden gik det slag i slag.

Cabaretforeningen Arthur lavede en flot udgave af ”Et juleventyr” af Charles Dickens, der blev spillet folkemusik, rockmusik, jazzmusik, revy og klassisk musik, så det var en fryd.

Siden har Mantziusgården udviklet sig til at blive et velfungerende kulturhus, der tiltrækker alskens kunstnere i alle genrer på allerhøjeste niveau. Det har kostet sved, blod og tårer og mange søvnløse nætter, men har været det hele værd.

Tillykke og en kærlig hilsen til Mantzius.

Publiceret 21 November 2019 10:30