Høsterkøbs Old Boys-hold, der har spillet i rækken i 15 år, har for tredje gang vundet pulje 1. Pressefoto

Høsterkøbs Old Boys-hold, der har spillet i rækken i 15 år, har for tredje gang vundet pulje 1. Pressefoto

Sognets stolthed vandt Old Boys-rækken

fodbold Høsterkøbs Old Boys-hold har i efteråret vundet pulje 1 under SBU, og kan nun dermed kalde sig mestre på Sjælland anno 2019 i 8-mands rækken.

Holdet som også går under kælenavnet 'Sognets Stolthed' vandt rækken med fem point ned til nærmeste modstander, Espergærde IF. Efter 10 kampe, hvor syv kampe blev vundet, og tre kampe blev tabt, kan holdet for tredje gang kalde sig vindere af rækken.

Holdet har spillet med i Old Boys-rækken i mere end 15 år nu, og med en gennemsnitsalder på 46 år har de 26 spillere i truppen holdet med det højeste aldersgennemsnit.

"Vi kunne godt spille med i Veteranrækken der er for +40 årige, men vi føler godt, at vi stadigvæk kan være med. Det viser årets sejr i rækken også," udtaler holdets sportsdirektør Christian Zohnesen i en pressemeddelelse.

Årets topscorer blev Lars Rust, der med 10 mål i alt bliver hædret til afslutningsfesten i november.

Holdet træner to gange om ugen året rundt, om sommeren på banen i Høsterkøb – om vinteren på Rudegaard Stadion.

jesl

Publiceret 22 November 2019 10:30