Prins John, Lady Marian og Robin Hood spillet af Anton Bay Nøsted, Sofia El Alaoui Mehnke og Jens Kristian Mørkved. Foto: Greta Sestokaite

Prins John, Lady Marian og Robin Hood spillet af Anton Bay Nøsted, Sofia El Alaoui Mehnke og Jens Kristian Mørkved. Foto: Greta Sestokaite

Robin Hood og Robbie

Premiere 106 elever på og bag scenen brillerede, da årets musical om Robin Hood havde premiere i onsdags. Budskabet om at hjælpe de fattige og ikke være sig selv nærmest kom frem på smukkeste vis i forestillingen og blev ledsaget af Robbie Williams sange, der elegant var flettet ind, hvor sangteksterne passede til handlingen.

De deltagende elever kommer fra alle skolens uddannelser, og der er STX-elever, IB-elever og HF-elever imellem hinanden. Samspillet mellem eleverne fra alle 3 uddannelser ses helt i front: Robin Hood spilles af Jens Kristian Mørkved fra STX, Prins John af Anton Bay Nøsted, der er HF-elev og Lady Marian af Sofia El Alaoui Mehnke, som er elev på skolens internationale IB-linje.

Bag hele arbejdet med forestillingen har ligget en fælles forståelse af, at resultatet kun bliver godt, hvis alle arbejder sammen, ser hinanden og støtter hinanden. Så selvom alle var stolte over en veloverstået premiere, var der ingen primadonnaer onsdag aften, men et stolt ensemble som i fællesskab modtog en velfortjent stående hyldest fra publikum.

Publiceret 28 November 2019 08:00