Sognepræsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner her i avisen. I denne måned er det sognepræst ved Vedbæk Kirke, Ingrid Halkjær-Lassen.

Sognepræsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner her i avisen. I denne måned er det sognepræst ved Vedbæk Kirke, Ingrid Halkjær-Lassen.

Hjem, kære hjem

Sognepræsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner her i avisen. I denne måned er det sognepræst ved Vedbæk Kirke, Ingrid Halkjær-Lassen.

Af
Ingrid Halkjær-Lassen

Vores bolig og hjem er et arnested for tryghed, værdier og stabilitet. Her på vore nordlige breddegrader er hjemmet stærkt identitetsskabende. Vores måde at indrette os på, hvor og hvor stort eller småt vi bor. Hvad end vi bor i byer eller på landet, i en strandvejsvilla, et parcelhus, en andelslejlighed, en lejelejlighed eller en campingvogn eller blot midlertidigt låner en seng hos en ven eller et familiemedlem. Hjemmet skal gerne være stedet, hvor vi føler os hjemme, er frue og herre i eget hus og kan være os selv, afslappede og private. For nogle er hjemmet et udstillingsvindue for vores værdier især de materielle, statussymbolerne. For andre rummer hjemmet mere menneskelige og åndelige værdier.

Netop i den forestående julehøjtid har begrebet hjem en særlig klang. Det er som om, at hjemlighed og jul hører uløseligt sammen. Med alle de forventninger og traditioner vi har i forhold til hygge, tryghed, fællesskab og gaveudveksling i julen. Familiemedlemmer og venner bosiddende i udlandet eller provinsen vender hjem for at være samlet. For hjem skal man.

Hjem har dog også en vemodig og sorgfuld klang for dem, der har mistet et elsket menneske i årets løb. Hjem har en sorgfuld klang for dem, der sidder alene og føler ensomhed og forladthed. Hjem kan have en særlig rå, bitter og sorgfuld klang for dem, der ikke har noget hjem. De millioner af flygtninge på flugt fra krig, vold og undertrykkende regimer rundt om i verdens brandpunkter. Flygtninge, der bor i propfyldte og uhygiejniske lejre samt de hjemløse, der lever herhjemme og længes efter et hjem, en base, livskvalitet og tryghed.

"Hjem, kære hjem" har også en ironisk klang for mange, der erfarer den udtalte boligmangel. Efterhånden er det svært hvis ikke umuligt for såkaldte små og almindelige indkomster og titusinder af unge studerende at finde bolig i København og omegn, fordi priserne er på himmelflugt ofte grundet aggressiv grådighed. Det kalder på handling og lovgivning samt etik, solidaritet og næstekærlighed. Burde det ikke være en menneskeret at have et hjem, stort eller småt og skal vi ikke have byer, hvor der er en mangfoldighed af mennesker fra alle livets veje og alle sociale lag?

Vi kan overveje at finde lidt inspiration især solidaritet hos de første kristne urmenigheder og kristne kollektive fælleskaber op gennem historien og den måde, de forsøgte at dele og forvalte deres ejendom. Den private ejendomsret var helt eller delvist ophævet til fordel for et ejendomsfællesskab, hvor man delte alt og enhver ydede efter evne og kræfter. I Bibelen i Det Ny Testamente i skriftet Apostlenes Gerninger beskrives det: ”…. Og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte ud til alle efter behov.” ( kap. 2). Broderskab, søstersolidaritet, ligestilling, deling af bord, livsstil og bolig blev realiseret og alle var forpligtet på at tjene hinanden i en kristen ånd.

Måske er det en social utopi og provokation for nogle. Mens det for andre er en smuk, tankevækkende og inspirerende måde at forsøge at indrette sit liv og hjem i fællesskab med andre.

Publiceret 30 November 2019 10:30