"Udstillingen er et overflødigshorn af sanselige detaljer og dekadence," siger kurator Marie Oxholm Zigler. Foto: Pernille Borenhoff

Følelser og dekadence på Gl. Holtegaard

Astrid Svangrens udstilling appellerer til vores fantasi og erindring. Mød kunstneren 21. maj kl. 17

Af
Pernille Borenhoff

Fra det store springvand i barokhaven skydes lilla vand op i luften. Havens små puttier har fået kranse af muslingeskaller omkring halsen. Åbningerne i klokketårnet er blevet fyldt ud med et rødt og gult cellofan.

Der er noget på færde på Gl. Holtegaard. Både inde og ude.

Hvad, kan man blive meget klogere på, når kunstneren bag udstillingen, den svenske billedkunstner Astrid Svangren, den 21. maj kl. 17 samtaler med museumsinspektør på Louisiana, Marie Laurberg, om den aktuelle udstilling.

Udstillingen på Gl. Holtegaard er Astrid Svangrens første store soloudstilling i Danmark og en udstilling, der er skabt netop til Gl. Holtegaard.

"Hun er meget velanset i de faglige kunstkredse og blandt folk, der er meget inde i samtidskunst. Blandt andet er hun blevet præmieret for en udstilling på Galleri Christian Andersen, og i 2014 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium," siger Marie Oxholm Zigler, der er kurator på udstillingen.

Da Gl. Holtegaard tog kontakt til Astrid Svangren og fremlagde tanken en soloudstilling her, var kunstnerens første tanke, at det skulle være en udstilling, der skabte associationer til rum, hvor mennesker har levet. Og festet. Og man fornemmer rester fra en fest, med glimmer og blomster på gulvet, og del fra en majstang i husets havesal.

"Jeg har en ret livlig fantasi. Så når jeg går rundt i huset, forestiller jeg mig, hvad der kan være sket i de enkelte rum. Jeg har altid en historie i baghovedet, når jeg arbejder. Det kan være filmiske scener, hvor jeg forestiller mig, at der er sket noget ubehageligt, at nogen har været forelskede, haft en samtale eller at der er sket en dramatisk hændelse som et selvmord," forklarer kunstneren i udstillingskataloget.

Et tredimensionelt maleri

Astrid Svangren startede sit kunstneriske virke som maler. Hun er uddannet fra Malmö Art Academy, men det er 15 år siden, at hun senest har malet på lærred. Til denne udstilling har hun dog malet enkelte store malerier.

Udstillingen kan betragtes som et samlet kunstværk. Som et tredimensionelt maleri. Et maleri man går ind i og bliver en del af. I værket anvender hun kendte materialer som ståltråd, tyl, tørrede blomster, plastik, gummi og cellofan.

"Det er materialer, som typisk er en del af vores eget liv, og som appellerer til os og giver associationer hos hver enkelt af os. Materialerne vækker måske minder fra vores egen barndom fx minder tyl mig om mit eget lyserøde tylskørt, jeg klædte mig ud i som lille pige, og således er materialerne med til at skabe en historie om værket ud fra vores egen fantasi og erindring. Svangren vil vække alle vores sanser – også duftsansen, som om noget kan genkalde billeder på nethinden. Udstillingsrummene dufter af vildrose, som helt personligt kalder minder frem om min mor i hendes have, mens det hos andre måske minder om en varm sommerdag i barndommens land" siger Marie Oxholm Zigler.

Også farverne har en stor betydning for vores sanser og erindring og kunstneren, der ikke er bleg for at male vægge og gulve i virkningsfulde farver, har arbejdet med shocking pink, giftig grøn, sort og skrigende gul.

"I det sorte rum, synes jeg, at udstillingen tager en drejning til noget uhyggeligt. Det går fra de festlige farver til de sorte vægge," siger hun.

I det lilla rum finder man en spinderok. Og en lille dukke-tremmeseng. Og kigger man godt efter, vil man på en af væggene se en lille lyserød rosenknop spiddet på en knappenål.

"Man træder ind i værket og bliver en del af det, imens man digter sin egen historie om, hvad der er sket. Og i det her rum synes jeg, at man fornemmer, at kunstneren tager brug af eventyrets univers gennem den lillebitte seng og den gigantiske spinderok. Hun tænder en fornemmelse af uhygge inden i mig – blonder på gulvet, der ligner efterladt tøj, den blodrøde farve, det skriglilla springvand i barokhaven og ikke mindst håndaftrykket på spejlet, som fremkalder filmiske gyser-metaforer på min nethinde. Men hvad der er sket, og om det er uhyggeligt eller festligt, må være op til den enkelte beskuer at afgøre," siger Marie Oxholm.

Udstillingen, der kan ses til den 30. juni, er støttet økonomisk af Det Obelske Familiefond. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst støtter Gl. Holtegaards udstillingsprogram.

Se mere om udstillingen på www.glholtegaard.dk.

Hvad, hvor og hvornår

Hvad: Mystery and dream / the self in constant resolution / the words and the colors / cries out who she is / deathly tired / lies ahead / explains / dismisses / elastic envelope / poetic documentation / the red paper like a knot on the wall / traces of clothing / its own orbit / open sculptures / a play / ritual / glittering and painful / a longing to understand

Hvor: Gl. Holtegaard, Attemosevej 170

Hvornår: til 30. juni, Tir.-søn. kl. 12-17, tor. kl. 12-20, mandag lukket. Helligdage: Bededag samt 1. og 2. pinsedag kl. 12-17 / Kr. himmelfartsdag: 12-20

Arrangementer:

21. maj kl. 17

4. juni kl. 17: kurator walk & Talk

18. juni kl.17: Jomi Massage: Lyttesession

30. maj/10. juni kl. 14: Offentlige omvisninger

Billet til Gl. Holtegaards arrangementer kan købes på forhånd

Publiceret 15 May 2019 11:00