Æbledagen plejer at være et tilløbsstykke. Man kan købe billetter på forhånd, hvis man vil undgå kø.

Æbledagen plejer at være et tilløbsstykke. Man kan købe billetter på forhånd, hvis man vil undgå kø.

Æbler og Alberte i Gl. Holtegaards barokhave

29. september er der koncert med Alberte Winding i forbindelse med den store æblehøst i Gl. Holtegaards barokhave

Det er atter blevet tid til æblehøst i Gl. Holtegaards barokhave. Traditionen tro er der lagt op til en familiedag 29. september, hvor der fra kl. 11-15 vil være et væld af aktiviteter for hele familien.

Dagens program byder blandt andet på en duo-koncert med Alberte Winding i hendes mand Andreas Fuglebæk. Kl. 11.30 indtager parret den røde, runde trappe Sceneri og spiller både velkendte og nye melodier for børn og voksne.

Man kan også i år gå med på vandrende teater-eventyr med Legebureauet, der tager de fire til ni-årige med på en vandring gennem barokhaven i eventyrfortællingen Super-Awsome-Powerman redder dagen.

Alberte Winding og hendes mand Andreas Fuglebæk optræde med både ny og gamle numre

Alberte Winding og hendes mand Andreas Fuglebæk optræde med både ny og gamle numre les kaner

Stangdukker, cirkus og smagsprøver

I anledning af kunsthallens udstilling CIRKUS, kan man lave cirkusstangdukker med billedkunstner Mette Wille, eller man kan folde papirfly med billedkunstner Iben Bentzen. Trænger store som små til et hvil, er det muligt at fordybe sig i æblehistorier i Rudersdal Bibliotekernes mobile bibliotek. Æbledagen får også besøg af en vaskeægte cirkusdirektør, der vil lære børn og barnlige sjæle cirkusnumre i en friluft-manege. Er der flere kræfter tilbage, kan alle, der orker, hjælpe gartnerne med at moste de høstede æbler - og selvfølgelig smage på resultatet.

De voksne kan øve deres grønne fingre i den populære beskæringsworkshop, hvor Gl. Holtegaards gartner Philip Philipsen viser, hvordan man skal beskære nye og gamle æbletræer. Æbledagen byder også på guidet omvisning i udstillingen CIRKUS samt årets sidste Garden Walk i det barokke haveanlæg.

Gl. Holtegaard inviterer selvfølgelig på smagsprøver af årets nypressede æblemost, der laves af barokhavens mange sjældne, historiske æblesorter. Desuden vil der være salg af æblelækkerier, varm æblecider og andet godt til ganen fra Spiseriet på Gl. Holtegaard.

Man er meget velkommen til at tage sin egen picnickurv med selv, men der vil også være en mindre spisebod med salg af mad og drikke.

Alle gæster opfordres til at deltage i årets æblekonkurrence. Så tag det største æble med hjemmefra eller find det blandt barokhavens mange historiske æbler og indlever det i konkurrencestanden i løbet af dagen. Vinderen af Årets Største Æble kåres kl. 14.30.

Se hele programmet på Gl. Holtegaards hjemmeside www.glholtegaard.dk.

Hvornår: 29. september kl. 11-15

Pris: voksen 75 kr /barn (3-17 år) 25 kr.

Hvordan: køb billet på forhånd på www.gl.holtegaard.dk eller på dagen på Gl. Holtegaard

Barokhavens porte åbnes kl. 11. Kun adgang med billet

Billetten giver også adgang til kunsthallens aktuelle udstilling CIRKUS

Publiceret 29 September 2019 07:00