Den 10 km lange tur starter ved Skodsborg Station. Foto: Pernille Borenhoff

Den 10 km lange tur starter ved Skodsborg Station. Foto: Pernille Borenhoff

Hele Danmark går - i Skodsborg

Bevæg dig for livet har en målsætning om, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktiv nation. 12. oktober kan du være med på en tur fra Skodsborg

gåtur Der kommer gang i Danmark i den anden uge i oktober, når We Walk-kampagnen løber af stablen med gåture i hele landet. Bølgen rammer også Skodsborg og Dyrehaven, hvor ”Naturen Kalder” inviterer alle interesserede med ud at gå lørdag den 12. oktober kl. 14.

Turen går fra Skodsborg Station (landsiden) gennem Jægersborg Hegn og Dyrehaven, omkring Eremitageslottet og tilbage til Skodsborg. Turen er på ca. 10 km.

We Walk arrangeres af ’Bevæg dig for livet – løb og gang’, som er et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik. Bevæg dig for livet-visionen arbejder overordnet for, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation i 2025. Det er DGI og Danmarks Idrætsforbund, der driver Bevæg dig for livet med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden./peb

Publiceret 11 October 2019 08:00