Klyder.

Klyder.

Fuglene flyver på Havarthigården

Inge Vestergaard Sørensen er fascineret af fugle. Pt udstiller hun både på Johs. Larsen museet og Havarthigården

Af
Pernille Borenhoff

Johannes Larsen Museet i Kerteminde er altid et besøg værd. Men har man ikke mulighed for at komme en tur til Fyn, kan man i stedet kiggen indenfor på Havarthigården i Holte, der i denne måned har en udstilling med Inga Vestergaard Sørensen, der rent faktisk er udstillingsaktuel på den censurerede udstilling ”Fugl” på Johannes Larsens Museet.

Inge Vestergaared Sørensen er uddannet keramiker fra Designskolen i Kolding, men siden 2013 har hun været fascineret af at arbejde med grafik og er i den forbindelse netop blevet et nyt medlem i Grafisk Gruppe på Havarthigården.

Efter 27 inspirerende år i Vestjylland og nabo til Skallingen, rasteplads for trækfugle og et særligt fuglebeskyttelses- og habitatområde, har hun og hendes ægtefælde rykket teltpælene op og er flyttet til København.

”Jeg er meget optaget af fuglene, som er en stor inspirationskilde til både keramikken og grafikken. De mange års skitser og eksperimenter fra leret, omsætter jeg på kobber- og træplader til grafiske tryk. Fuglene er stort set fulgt med, da vi nu har dem som naboer ved Naturnationalpark Amager med Amager Fælled, Kalveboderne og Kongelunden," siger Inga Vestergaard Sørensen

Værkstedsgalleriet på Øverødvej i Holte er åbent mandag-torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-12. Gratis adgang.

Publiceret 19 October 2019 10:30