Foredrag: Rudersdals historien fortsætter

Foredrag Niels Peter Stilling, er klar med andet bind af hans store, illustrerede Rudersdal-historie.

"Sidste vinter udkom værket 'Rudersdal i Danmarkshistorien – fra oldtid til 1900'. Nu er andet bind klar under titlen: 'Ruderdal i Danmarkshistorien – fra landdistrikt til storkommune 1900-2007'," skriver Rudersdal Kommune.

Andet bind omhandler tiden fra 1900 til kommunesammenlægningen i 2007. De lokale forhold betragtes i den store sammenhæng og belyser rudersdalegnens historie som en vigtig del af den nationale, og til tider globale, historie.

Niels Peter Stilling afholder to foredrag i forbindelse med udgivelsen: Det er tirsdag 26. november klokken 19.30 til 21.30 med kaffe og kage på Kulturcenter Mariehøj. Den anden gang er torsdag 5. december klokken 19.00 til 21.30 med kaffe og kage på Hovedbiblioteket i Birkerød. Der er fri entré, men tilmelding er nødvendig.

Publiceret 25 November 2019 08:00