Venstre forklarer, hvad den ændrede skolestruktur skal gøre godt for. Arkivfoto: Mikkel Svinth Rødgaard

Venstre forklarer, hvad den ændrede skolestruktur skal gøre godt for. Arkivfoto: Mikkel Svinth Rødgaard

Styrket faglighed gennem skoleudvikling

Af
Maiken Andersen

Jens Darket og Daniel E. Hansen

Venstres medlemmer af Børne- og skoleudvalget

DEBAT Der er for tiden meget debat om kommunens folkeskoler. Det eneste alle kan blive enige om, er at vi har nogle fantastiske gode skoler.

Inden vi stiller spørgsmålet, om hvordan vi kommer videre, kan vi passende stille spørgsmålet: “Hvordan er vi kommet her til?” Først og fremmest ved at have ambitioner for vores folkeskoler og for at have evnet at ansætte dygtige skoleledere, lærere, pædagoger og øvrigt personale som dagligt arbejder med vores børn og unge.

På døren ind til Ny Holte Skole står der: ”Det folk som ejer en god skole, ejer fremtiden”. Det er de ord, som blev sagt ved indvielsen for mere end 100 år siden.

Allerede dengang havde man store ambitioner for kommunens skoler. Skolerne har i årenes løb gennemgået flere markante forandringer - både i forhold til de fysiske rammer og undervisningen. Disse forandringer er ofte blevet gennemført med betydelig modstand, selvom vi i dag hylder resultaterne af de selv samme forandringer. Det gælder særligt ved lukning af skoler eller sammenlægning af skoler, men også i forbindelse med folkeskolereformen, øget anvendelse af digitale læringsmidler i undervisningen og senest det tværkommunale projekt mellem Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner - “Alle børn skal lære, at lære mere”, som støttes af A.P. Møllerfondens milliard-investering i folkeskolen.

Denne udvikling har igennem de seneste 10-15 år hævet det faglige niveau på samtlige folkeskoler i kommunen - tydeligst udtrykt ved de læsetest, som gennemføres, ved de nationale test og ved 9. klasses afgangsprøver. Alle områder som placerer Rudersdal i toppen blandt landets kommuner.

Men ambitionerne rækker videre - for denne type målinger afdækker jo kun niveauet på nogle få af de kompetencer, som er vigtige i fremtiden.

I Venstre vil vi gerne øge elevernes lyst og evne til at lære nyt. Øge elevernes trivsel og læring ved at hjælpe dem til at have store forventninger til sig selv og ved at styrke deres nysgerrighed og forfølge de ting, som de finder spændende og udfordrende. Vi ved, at vi har masser af talentfulde elever - vi hylder nogle få af dem ved uddelingen af den årlige talentpris og glædes, når de udmærker sig ved internationale konkurrencer som “Unge forskere” m.fl. Vi ved også, at vi har medarbejdere, der kan inspirere eleverne til at finde det bedste frem i sig selv og følge deres nysgerrighed.

I den seneste tids mange debatindlæg om ny skolestruktur er dette overordnede mål blevet uklart. Det er også blevet uklart, hvad strukturændringerne skal gøre godt for. For Venstre er der tre forhold som er centrale. Vi ønsker, at vores folkeskoler har et betydeligt økonomisk råderum til at drive og udvikle deres undervisning med - også når antallet af elever falder. Vi ønsker en fortsat udvikling af stærke faglige fællesskaber og miljøer for såvel elever som medarbejdere, hvor vi samler og udvikler kompetencerne. Og sidst men ikke mindst ønsker vi, at alle elever og forældre fortsat skal opleve, at man går ind på sin lokale folkeskole, selvom skolen måtte have en naboafdeling. Det kan vi opnå med den nye skolestruktur.

Særligt udskolingseleverne efterspørger større fællesskaber end det, som hovedparten af vores nuværende folkeskoler i dag kan tilbyde. Mange af vores elever oplever et stort spring fra en typisk 9. klasses årgang med ca. 40 elever til det meget større fællesskab, som findes på en typisk gymnasieårgang med 300 elever.

Som det har været tilfældet i de seneste 30 års udvikling af skolevæsnet i Rudersdal Kommune - og tidligere i Søllerød Kommune - er det Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Venstre, som politisk sætter retningen for udviklingen og tager ansvaret for beslutningerne.

Publiceret 21 October 2019 08:53