Der var brede smil da Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) torsdag besøgte Gert Vesterlund, der er direktør i Birkerød-virksomheden Robotek. Virksomheden har muligheden for at skabe et eksport-eventyr i milliard-klassen og tusindvis af arbejdspladser.

Der var brede smil da Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) torsdag besøgte Gert Vesterlund, der er direktør i Birkerød-virksomheden Robotek. Virksomheden har muligheden for at skabe et eksport-eventyr i milliard-klassen og tusindvis af arbejdspladser.

Minister:

Birkerød-virksomhed kan skabe eksporteventyr for milliarder

"Vand er det nye olie," sagde Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF), der torsdag besøgte virksomheden Robotek i Birkerød. Virksomheden har udviklet et computersystem til vandværker, der kan blive et sandt eksport-eventyr i milliard-klassen

Af
Af Peter Mailand

Rent drikkevand i vandhanen. Det lyder måske som en selvfølge for os danskere, men ikke i resten af verden.
Det kan dog ændre sig over de kommende år, for der kan skabes et sandt eksporteventyr for virksomheden Robotek i Birkerød, som har udviklet et computerprogram til styring af vandværker. Programmet, der kan sættes til at styre alle elementer i et vandværk, lige fra vandet bliver pumpet op af jorden til det kommer ud i vandhanen, er nemt at styre fra en mobiltelefon.

Kæmpe potentiale

Og så koster systemet bare en tredje del af, hvad det koster at opføre et vandværk. Ifølge Udenrigsministeriet er vand et af fremtidens helt store markeder. Det globale marked for vandteknologiske løsninger anslås at være 2,5 gange markedet for vindenergi og efterspørgslen efter vand vil stige med 55 pct. frem til 2050 (OECD). Det globale vandmarked vil i 2020 være mere end 2700 mia. kr. – mere end en fordobling forhold til 2012.
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) forventer, at vandmarkedet vil vokse med 6,2 pct. om året de næste fem år.
Derfor var Pia Olsen Dyhr torsdag på besøg hos virksomheden Robotek i Bikerød, der har udviklet det nye system, som allerede er installeret i Lynge Overdrev vandværk i Allerød.

Nye arbejdspladser

Og ministeren ser et kæmpe potentiale i vandsektoren, der på sigt kan skabe tusindevis af nye arbejdspladser i Danmark.
"Der er et større potentiale i det her end vindmøller. Jeg mener, at vand er det nye olie. Derfor er vand et af mine fem satsningsområder. Vi skal blive bedre til at få de gode danske produkter ud på markederne. Behovet er kæmpestort," siger Pia Olsen Dyhr.
Alene i Kina planlagt investeringer på 3.500 mia. kr. i vandsektoren over de næste 10 år.

Ud til hele verden

"I Kina vil efterspørgslen efter vand overstige det bæredygtige udbud med 25 pct. og i Indien med 50 pct. 400 byer har allerede problemer med at sikre tilstrækkeligt vand til det voksende antal borgere," siger hun og fortsætter:
"Men vi behøver ikke rejse helt til Kina for at se muligheder. Bare i Tyskland er der over 8.500 vandværker af samme type som Lynge Overdrev vandværk. De skal også effektiviseres og automatiseres, så der er nok at tage fat på for en virksomhed som Robotek," siger Pia Olsen Dyhr.

Kæmpe vandspild

Ifølge Pia Olsen Dyhr medfører vandspild alene medfører et ressourcetab på 170 mia. dollar om året på globalt plan, og visse steder går helt op imod 80 pct. af vandet tabt, inden det ender i hanerne hos forbrugerne.
"Danmark er blandt verdens bedste lande til at mindske vandspildet, blandt andet med udstyr som det jeg har set hos Robotek. Vi skal udnytte den position til at skabe øget eksport, til gavn for vækst og beskæftigelse," siger hun.
Derfor vil Pia Olsen Dyhr nu forsøge at bane vejen for små virksomheder som Robotek i udlandet.
"Vi er ved at se på, hvordan vi kan give de grønne virksomheder en hjælpende hånd. På finansloven for 2013 har vi afsat 10 millioner til støtte af grøn eksport," siger hun.

Publiceret 21 February 2013 16:00