Teater:

"Der er jo en særlig Limenas-ånd"

Instruktørduoen Rasmus Østermann og Malene Klug-Sørensen, der selv er vokset op som skuespillere i Limenas, fortæller her om hemmeligheden bag teatertruppen i Birkerød, der i næste uge kan fejre 25 års jubilæum

Af
Af Peter Mailand.Foto Klaus Harbo

Når Limenas i næste uge har premiere på forestillingen 'Delirium' kan teaterforeningen samtidig fejre 25 års jubilæum som frivilligt teaterprojekt i Birkerød.
De først 20 år var André Andersen tovholder og instruktør, men overdrog for fem år siden opgaven til Rasmus Østermann og Malene Klug-Sørensen. Og første opgave for de nye instruktører var at finde ind til hemmeligeheden bag Limenas, fortæller Malene Klug-Sørensen.
"Da Rasmus og jeg overtog startede vi med at sidde og skrive ned, hvad vi syntes, var det fedeste ved Limenas. I stedet for at starte med, hvad vi ville gøre anderledes, så sagde vi: ”Hvad synes vi er det fedeste, hvad vil vi gerne tage med os?”. Her tænkte vi, hvordan kan vi sørge for at den arv med, at man får rigtig gode venner her – hvordan kan vi føre det videre? At – om 10 -15 år, når dem, der går her nu er blevet voksne – at de bliver inviteret til hinandens bryllupper og barnedåb. Store begivenheder. For det gør vi," siger hun.
Rasmus Østermann supplerer.
"Når det nu er 25 års jubilæum, må man også sige, at hemmeligheden bag Limenas det er også skabt i de 25 år. Også fra vi selv var en del af det – vi var selv skuespillere her, og knyttede de venskaber på samme vilkår som vi prøver at føre videre med børnene i dag," siger han.

Plads til forskellighed

Malene Klug-Sørensen: "Børnene lærer fra dag ét, at der er plads til alle, og der skal være respekt og plads til forskellighed. Vi har det sjovt med det vi lærer, og her mærker børnene også, at det er dem, der skal gribe opgaven. Det er ikke bare os, der skal lære dem noget. Hvis vi kigger på en øver, så siger vi fx at ”i skal lige fidle rundt” – og så finder de på noget. Det er så det, vi tager udgangspunkt i. Vores opgave er så at forstørre det og få det ud over scenekanten. Men det tager udgangspunkt i det ungerne selv gør. Det er en on-going process. Vi har selvfølgelig en meget stram skitse, men selve stemningen i scenen, det bliver skabt i fællesskab," siger hun.

Limenassangen

Rasmus: "Der er jo en Limenas-ånd. Der er noget specielt ved Limenas jeg ikke har oplevet mange andre steder. Og det er også i Limenas-sangen: Når der står 140 børn, arm i arm, og hopper og danser. Leverer den fællesskabsfølelse og den energi – det ér Limenas. Det var den første sang vi skrev for fem år siden," siger han.
Malene: "Vi skriver alle teksterne, og så er der nogen, der laver musikken. Og for fem år siden satte vi os med 'Klumben', som er det vi kalder vores instruktør-team, for at skrive den bedste Limenas-sang, der nogensinde er skrevet. Det er der, publikum sidder og græder. Der kommer bare så meget kærlighed. Her er det ligemeget om du er 12 eller 20 år – de står bare og danser med hinanden. Vi har bare nogle unger der har så meget social forståelse, at de har lyst til det. Det er ikke noget vi tvinger dem til – det er noget de tager," siger hun.

Der er i fem instruktører på Limenas, fra venstre mod højre er det: Mads Engquist, Anna Kim Bentzen Wischmann, Rasmus D. Østermann, Christoffer Hendel, Malene Sørensen.

Der er i fem instruktører på Limenas, fra venstre mod højre er det: Mads Engquist, Anna Kim Bentzen Wischmann, Rasmus D. Østermann, Christoffer Hendel, Malene Sørensen.

Kulturbærere

Rasmus: "Der er jo en kultur, og de ældre bliver kulturbærere. Det kræver at de ældre i Limenas har den forståelse og tager det ansvar," siger han.
Malene: "Vi oplever, at hvis de er startet i Limenas som 10-11 årige, så efter nogle år er der altid en håndfuld som kommer, og spørger, om der er noget mere de kan gøre for at hjælpe. Og det er sådan nogen, der går hen og opdager barnet, der står lidt alene. Det er dem, der stiller sig hen ved siden af dem, og lige hjælper med at skrive en replik ned sammen med dem. For de har selv været der for få år siden, og de kan huske, hvor meget det betød, at der var nogen, der lige gjorde sådan. Så de løfter det, og så tror jeg at det er en kæmpe inspiration, at børnene kan se, at os voksne, vi har selv været børn i Limenas. Vores sminkører har været børn i Limenas. Vores kor bag scenen har selv spillet med tidligere. De kommer ind i en familie, hvor alle forstår præmissen, og alle arbejder mod det samme mål," siger han.
Rasmus: "Man skal heller ikke undervurdere 'Klumbens' rolle. Vi har lavet Limenas sammen alle sammen. Vi er venner," siger han.
Malene: "Det er de færreste arbejdspladser, hvor man får lov at arbejde sammen med sine bedste venner. Det er den største udfordring, men også det største privilegium. Nu er der gået 25 år. Rasmus og jeg vi overtog for fem år siden. Og vi ser det virkelig som et projekt, som er blevet så integreret en del af ungdomslivet heroppe, at der virkelig ville mangle et socialt projekt hvis det forsvandt. Man kan se, at de små limenasser, der kom med for fem år siden, der er nu 8.-9. klasser. De er de store, og de tager ansvaret på sig. Det er så skønt at se," siger hun.

Publiceret 12 November 2015 11:30