Teaterworkshop for børn og unge

I weekenden den 11.-12. juni kan børn deltage i Limenas teaterworkshop på Mantziusgården

I 25 år har Birkerød huset teaterforeningen Limenas. Her bruger over 100 børn efteråret på at øve på en teaterforestilling i Mantziussalen. Det kan man godt komme til at savne resten af året, for der er langt fra december til august.
Derfor byder Limenas nu på en teater-workshop, som henvender sig til børn og unge i alderen 12-18 år, der enten har deltaget i Limenas forestillinger, eller som står på venteliste. Og har man ikke deltaget tidligere, er muligheden der nu for at snuse til den lokale teaterverden.
Workshoppen finder sted i weekenden den 11.-12. juni. Og her vil instruktør Katrine Skjoldelev arbejde med temaet 'kroppen som fortæller'. Det handler blandt andet om at bruge sin krop til at fortælle historier og anvende kroppen som kulisse eller rekvisit.



Hvor og hvornår?

Dato: 11. juni klokken 10.30 til 17.00 samt 12. juni. klokken 11.00 til 14.00

Hvor: Mantziusgården i Birkerød

Publiceret 01 June 2016 16:00