Søndag holdt Mette Abildgaard 'car-warming' på Birkerød Hovedgade, hvor hun inviterede folk indenfor i sit mobile valghjem, nemlig autocamperen. Pressefoto

Søndag holdt Mette Abildgaard 'car-warming' på Birkerød Hovedgade, hvor hun inviterede folk indenfor i sit mobile valghjem, nemlig autocamperen. Pressefoto

Valgkampen rykkede til Rudersdal

For en uge siden trykkede statsminister Lars Løkke Rasmussen på knappen og skød valgkampen i gang. Det har sat sit præg på de lokale gader

Af
Anne Dahl Kristensen

Tirsdag i sidste stod en række folketingsmedlemmer og lokale, håbefulde kandidater klar til dialog med eleverne på Nærum Gymnasium. Skolens samfundsfagslærere havde nemlig inviteret de politiske partier til markedsdag, hvor eleverne havde mulighed for at opsøge partierne ved deres boder i Agoraen.

Bedst som kandidaterne stod klar til debat, gik Lars Løkke Rasmussen på talerstolen i folketingssalen og udskrev valget. Og så fik kandidaterne travlt.

Håber på genvalg

De konservatives Mette Abildgaard kørte direkte til Holte Midtpunkt, hvor hun om eftermiddagen delte flyers ud, inden programmet bød på tv-debat sidst på eftermiddagen.

"Jeg er så klar, og jeg glæder mig til den valgkamp, vi tager hul på nu," lød det fra Mette Abildgaard, som tog hul på en lidt anderledes valgkamp end sidst, hvor hun for første gang blev valgt til folketinget:

"Det bliver en anderledes valgkamp denne gang, hvor jeg er siddende folketingsmedlem. Men jeg håber, at jeg kan få lov til at fortsætte i Folketinget. Som prognoserne ser ud lige nu, er der gode chancer for, at vi kan få et mandat i Nordsjælland igen. Men jeg er meget, meget ydmyg, og jeg tør ikke tage noget for givet," forklarede Mette Abildgaard der har boligskatter som et af sine primære valgkampstemaer.

Kandidater i fuld aktion

En af de andre kandidater, der også var til stede på Nærum Gymnasium, var Radikale Venstres Jacob Netteberg. Han har brugt de første dage af valgkampen på blandt andet at producere valgvideo, skrive debatindlæg og hænge valgplakater op.

Flere andre lokale borgere kæmper i øjeblikket for en plads i - eller et genvalg til Folketinget. Det gælder blandt andet SF´s Dorte Nørbo, Jan Erik Messmann fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerliges Ditlev Otte-Trojel og Gert Lassen, der stiller op for partiet JFK21.

Publiceret 14 May 2019 10:00