I fredags åbnede to nye øvelokaler i Birkerød. Modelfoto

I fredags åbnede to nye øvelokaler i Birkerød. Modelfoto djoronimo - stock.adobe.com

Nye rammer for musikken: To nye øvelokaler åbnet i Birkerød

I fredags åbnede to nye øvelokaler i forbindelse med Performancehuset i Birkerød

På øverste etage i 1905-fløjen på Kulturcenter Mantziusgården ligger Performancehuset, som huser Birkerøds unge sceneperformere, f.eks. Limenas og Musikskolen.

Nu rykker musikfællesskabet Rude Studios også ind i to nye fuldt udstyrede akustikregulerede musikøvelokaler samt et musikstudie til elektronisk musik.

Rude Studios tilbyder gratis adgang til alle unge musikinteresserede i alderen 13-25 år, der enten bor eller går i skole i Rudersdal Kommune. Andre borgere kan leje sig ind på timebasis.

Rude Studios har siden 2015 arrangeret kurser, workshops og undervisning indenfor musik i deres øvelokaler på Kulturcenter Mariehøj, og det får unge musikere nu også glæden af i Birkerød.

Lokalerne blev indviet i fredags med fest og musik, fremgår det af en pressemeddelelse fra Rudersdal Kommune.

Vil du være en del af Rude Studios som band eller musiker - eller bare være med til at arrangere koncerter eller andet, så kontakt Ung i Rudersdal, Kasper Leonhardt på kleo@rudersdal.dk eller via Facebook-siden: www.facebook.dk/rudestudios2840.

adk

Publiceret 15 May 2019 15:00