De første studenter fra Nærum Gymnasium hejser flaget i selskab med rektor Niels Hjølund Pedersen. Pressefoto

De første studenter fra Nærum Gymnasium hejser flaget i selskab med rektor Niels Hjølund Pedersen. Pressefoto

Se billederne: Nu springer studenterne ud

Mandag morgen kl. 8.30 fik årets første studenter fra Nærum og Birkerød Gymnasier huen på

Af
Anne Dahl Kristensen

I dag er dagen, som hundredvis af unge har ventet på. Efter tre års hårdt arbejde bliver der i dag og i de kommende dag sat punktum for tre års studietid på de lokale gymnasier.

Det har for mange unge været en morgen fyldt med nervøsitet efterfulgt af overvældende lettelse. Den sidste eksamen er overstået. Huen kan sættes på hovedet, og forude venter mange dage med fest, glæde og frihed.

På Nærum Gymnasium kunne rektor Niels Hjølund Pedersen således hejse flaget sammen med Nærum Gymnasiums første studenter fra årgang 2019.

Se billeder her:

Det skete kl. 8.30 i selskab med de 21 studenter, som samtidig sluttede deres individuelle mundtlige eksamen i Almen Studieforberedelse for at slutte sig til traditionen ved flagstangen.

Kort efter begyndte propperne at springe i gymnasiets udsmykkede Agora med stolte forældre og lettede studenter.

Forude venter festen

De næste tre dage forventes rundt regnet 360 studenter at springe ud fra Nærum Gymnasium.

Også i Birkerød var der lettelse og store smil under den flotte morgensol. Her var det Anna Brandt fra 3e, August Brandi fra 3e og Jacob Uno Joensen fra 3m, som var de første til at afslutte deres eksamen.

Alle tre elever var ligesom eleverne på Nærum Gymnasium oppe i faget Almen Studieforberedelse, og de kunne efter det første lettelsens suk hejse flaget sammen med rektor Anders Kloppenborg.

I de kommende dage bliver de sidste studenter ligeledes færdige her fra Birkerød Gymnasium, og på fredag overrækker begge gymnasier eksamensbeviserne ved den traditionsrige dimission, hvorefter gadebilledet fyldes med studentervogne.

Publiceret 24 June 2019 09:35