Normeringer er det vigtigste for kvaliteten af det pædagogiske arbejde, og niveauet er ikke højt nok i Rudersdal Kommune, vurderer forsker. Foto: Adobe Stock

Normeringer er det vigtigste for kvaliteten af det pædagogiske arbejde, og niveauet er ikke højt nok i Rudersdal Kommune, vurderer forsker. Foto: Adobe Stock Oksana Kuzmina - stock.adobe.com

Skarp kritik af, at Rudersdal ikke opfylder de anbefalede normeringer

At en rig kommune ikke kan præstere bedre normeringer er beskæmmende, lyder det fra forsker. Udvalgsformand vil hellere tale kvalitet, indhold og hvordan man bedst bruger pengene

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Rudersdal Kommune lever ikke op til de normeringer i daginstitutionerne, som fagligt anbefales både nationalt og internationalt. Det viser tal fra pædagogers og klubfolks fagforening BUPL, Danmarks Statistik og Bureau 2000, som har hver deres metode, men kommer frem til samme resultat.

I Norge indføres der fra 1. august minimumsnormeringer. Minimumsnormeringerne lyder på mindst én voksen til tre børn i vuggestuerne og én voksen til seks børn i børnehaverne. Det er de samme, som BUPL anbefaler.

Anvender man den norske metode til at beregne normeringer, så mangler Rudersdal Kommune 136 fuldtidsansatte for at nå op på de minimumsnormeringer, som også BUPL anbefaler. Det viser en beregning fra det uafhængige analysebureau Bureau 2000.

"Vi har udelukkende set på de faktiske timetal for pædagoger, ansatte og ledere, så man undgår, at personer tæller med to gange," siger partner i Bureau 2000, Susanne Pade, til Rudersdal Avis.

I tallene indgår kun det faste personale, der har med børnene at gøre. Man medregner ikke vikarer, studerende, støttepædagoger mv. Norge opgør minimumsnormeringerne på samme måde, oplyser Susanne Pade.

Beskæmmende

Rudersdal Avis har bedt børnepsykolog og forsker i daginstitutioner hos Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Grethe Kragh-Müller, vurdere normeringsniveauet i Rudersdal Kommune.

"Det er da beskæmmende, at én af de rigeste kommuner ligger, som de gør. Det må da være pinligt at se for kommunen," lyder vurderingen fra Grethe Kragh-Müller, som fortæller, at en anden undersøgelse fra Bureau 2000 viser, at landsgennemsnittet er én voksen per seks børn i vuggestue og én voksen per 11,6 børn i børnehave.

Rudersdal ligger dog bedre til end landsgennemsnittet, men alligevel under det anbefalede på én voksen til tre børn i vuggestuen og én voksen til seks børn i børnehaver.

Unuanceret

Forelagt Grethe Kragh-Müllers vurdering svarer formand for børne- og skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V):

"Rudersdal er en rig kommune, men hun glemmer, at vi sender 1.5 mia. kr. ud af kommunekassen hvert år i udligning, inden vi kan afsætte ressourcer til fx normeringer. Det er derfor forenklet og unuanceret, når hun retter den pågældende kritik mod kommunen."

"Jeg vil naturligvis gerne have bedre normeringer, men det forudsætter, at økonomien er til det. De penge, vi gennem årene har tilført området, er gået til at øge andelen af faglært personale. Det er et kvalitetsløft samt udtryk for, at vi politisk prioriterer området," siger han.

Daniel E. Hansen vurderer heller ikke, at Rudersdal Avis' brug af tre forskellige sæt data giver et retvisende billede.

"Tallene tager hverken højde for de tildelte vikarressourcer, ledertimer eller ressourcer til sprog og inklusion. Dertil siger tallene ikke noget om fordelingen mellem pædagoger og medhjælpere, hvor vi i Rudersdal ligger højt på pædagogandelen," siger han.

Talforvirring

Debatten om normeringer har kørt på landsplan efter kritiske dokumentarer fra DR og TV2. Særligt efter en kritisk DR-dokumentar har der været debat om, hvordan normeringerne opgøres.

For at undgå forvirring er det væsentligt at dykke lidt ned i tallene, og hvordan man kommer frem til dem.

BUPL medregner fx ikke ledere. Det gør Danmarks Statistik.

"Man bør regne ledere med i den udstrækning, at de er tilstede. Indgår de i arbejdet med børnene, skal de regnes med. Har de mange andre opgaver, regnes de ikke med," vurderer Grethe Kragh-Müller.

Ressourcetildeling

Men brugen af tal fra Danmarks Statistik viser ikke, hvad de faktiske normeringer ligger på.

"Tallene fra Danmarks Statistik bygger på kommunens udgifter på området. Det betyder, at tallene fx både medregner en pædagog på orlov samt vikaren, som i stedet for træder til. Hvis man medregner personale, som ikke er der, får man ikke den faktiske virkelighed i institutionerne," siger hun.

Kontorchef i Danmarks Statistik, Henrik Bang, tager i et læserbrev i Information til genmæle efter kritik af Danmarks Statistiks metode efter DR's dokumentar:

"Normeringen, som vi også kalder gennemsnitsbetragtningen, er et meget relevant udtryk for ressourcetildelingen til børnepasningsområdet."

Han mener dog ikke, at Danmarks Statistiks tal kan stå alene, hvis man skal have et mere fyldestgørende indtryk af normeringerne.

"Normeringsstatistikken kan ikke forklare, hvordan dagligdagen ser ud i en konkret institution på en given dag. Her er der behov for andres blik på hverdagen som supplement," skriver han.

Giver ikke mening

Vil man tættere på virkeligheden i dagligdagen, kommer man det, hvis man bruger Bureau 2000' tal for normeringer, vurderer Grethe Kragh-Müller.

Daniel E. Hansen synes dog ikke, at det giver mening at kigge nærmere på de faktiske normeringer.

"Jeg synes i stedet, vi skal have fokus på kvalitet, indhold og den mest optimale brug af de ressourcer, der er til rådighed," siger han.

Står det til børnepsykolog og forsker i daginstitutioner Grethe Kragh-Müller, bør Rudersdal Kommune dog selv undersøge normeringerne.

"Undersøgelser af reelle normeringer viser, at de typisk er meget lavere, og at pædagoger har mange opgaver, som ikke har med børn at gøre. Så normeringerne i den konkrete hverdag i Rudersdal Kommune er formentlig dårligere end i de her opgørelser. Det vil være klædeligt, hvis man begyndte at kigge på, hvor mange pædagoger, der rent faktisk var til stede i dagligdagen," siger hun.

Store konsekvenser

Normeringer er dog mere end tal. For tallene er vitale for kvaliteten, siger Grethe Kragh-Müller.

"Der er flere forhold, der spiller en rolle for pædagogisk kvalitet, fx gruppestørrelse og pædagogernes uddannelse. Men normeringen er det vigtigste, når det kommer til børns udvikling. Og Norges minimumsnormeringer er jo netop et minimum for en ordentlig kvalitet. Forskningen viser, at børnene får bedre udviklingsmuligheder, og jo bedre normeringerne er, jo mere omsorgsfulde er pædagogerne. Børnene får mere kontakt med de voksne, bliver mindre irettesat, bliver skældt mindre ud, og konflikter løses på en bedre måde," siger hun.

Og det har store menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis normeringerne ikke er tilfredsstillende.

"Man kan være sikker på, at kvaliteten i daginstitutionen påvirker børns dagligdag - og i særlig grad udsatte børn kan få svært ved at klare sig i skolen. Børnene får dårligere betingelser for at trives, udvikle sig og lære noget. Det går særligt ud over udsatte børn. Og det bliver dyrt for samfundet, når man skal kompensere for dét, som børnene ikke fik i den tidlige opvækst," siger Grethe Kragh-Müller.

Publiceret 25 June 2019 11:00