Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen. Arkivfoto

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen. Arkivfoto

Læserne spørger til skolestrukturen

Formanden for Børne- og Skoleudvalget Daniel E. Hansen (V) svarer herunder på en række konkrete spørgsmål fra avisens læsere omkring forslaget om en kommende skolestruktur.

Af
Mikkel Svinth Rødgaard

skolespørgsmål Da redaktionen efterlyste spørgsmål omkring skolestrukturen til formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V), var vi godt klar over, på baggrund af det tydelige forældreengagement, som har vist sig i debatten, at vi ville modtage en del.

Mængden af kvalificerede spørgsmål overraskede os alligevel, og det betyder, at vi langt fra har haft mulighed for at facilitere dem alle. Vi har efter aftale med Daniel E. Hansen (DEH) udvalgt 11 spørgsmål, som han besvarer nedenfor. Spørgsmålene er udvalgt for at belyse en række forskellige emner, og alle dem, der ikke er blevet udvalgt, er og var både relevante og kvalificerede.

Vi takker for den store interesse.

Q&A med Daniel E. Hansen

Ulla Kornberg Jessen

- Hvordan har de (politikerne, red.) tænkt sig at gøre sammenlægningerne attraktive for personalet, således at der ikke også sker en personaleflugt?

DEH: Medarbejderne er helt centrale i at sikre et godt resultat. Vi skal inddrage medarbejderne og sikre tæt dialog med MED-systemet. Jeg vil frygte personaleflugt, hvis vi ikke får en ny skolestruktur. For så vil presset på økonomien også kunne mærkes hos medarbejderne, og det gør ikke vores skoler til gode arbejdspladser. Medarbejderne har i øvrigt selv tydeligt peget på behovet for en ny skolestruktur.

Liv Askaa

- Kan du, som der blev nikket til på dialogmøderne med skolernes forældre, som formand for kommunalbestyrelsens børne- og ungeudvalg udstede matrikelgaranti for indskolingen 0.-5. Årgang? Dvs. ingen sammenlægninger på tværs af matrikler i 0.-5. Årgang?

DEH: Det er op til de nye skolebestyrelser. Politisk har jeg ingen ambition om sammenlægninger på tværs af matrikler i hverken ind- eller udskoling. Klassedannelsen skal ske ved 0. og 6./7. klassetrin. Det betyder også, at går man f.eks. i 3. klasse på en skole i dag, så forbliver man på den matrikel mindst frem til udskolingen.

Catharina Jensen

- Når Daniel udtaler: “Der kommer ikke ro på området, bare fordi der kommer en beslutning. Det kræver seriøst arbejde med implementering af strukturændringerne sammen med skolebestyrelser, medarbejdere og forældre. Alle har interesse i ro omkring skolerne," (udtalt i artiklen omkring frustrerede forældre der søger mod privatskolerne). Så lyder det som om, at der allerede er truffet beslutning om en ændring på skoleområdet...

Hvad har formålet så været med møderne med forældre? Og hele høringen?

DEH: Kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen 30. oktober. Jeg lytter grundigt til den kritik og de bekymringer, der er. Men jeg står også ved, at der er behov for en ny skolestruktur. For vi har for få elever og for mange skoler. Forslaget om sammenlægninger er godt. For det sikrer fortsat lokale skoler, og vi skaber bedre rammevilkår for skolerne og derved bedre grundlag for en god undervisning. Dertil skal der formelt altid ske høring af et forslag om ny skolestruktur.

Laura Bjerre-Petersen

- Hvilke indsatser har I gjort for at fastholde børn i de kommunale skoler i stedet for at skubbe dem til de stabile privatskoler?

DEH: Vi skal netop sikre gode, stabile skoler i kommunen. Det gør vi ved at styrke rammevilkårene.

Christoffer Holm

- Hvad vil “besparelsen” koste? Og hvor meget har den allerede kostet? I årsværk i skoleforvaltningen, i anlægsomkostninger og ombygninger, i konsulentydelser i forberedelse, i konsulentydelser i implementering, i fratrædelse? Og hvad vil det koste at øge kapaciteten igen om ganske få år?

DEH: Det handler om at investere i fremtiden og skabe endnu bedre skoler. Alternativet til ikke at sammenlægge er enten at lukke skoler eller se til, mens økonomien og kvaliteten på skolerne forringes. Der er rigeligt med plads på skolerne til at rumme flere elever.

Julie Maria Sand

- Hvordan hænger det sammen med dine politiske mål at nedlægge unikke, forbilledlige, økonomisk veldrevne skoler, som tiltrækker tilflyttere?

DEH: Jeg vil ikke nedlægge skoler. Jeg vil tværtimod bevare de lokale skoletilbud og sikre, at der også i fremtiden er gode rammevilkår som grundlag for en god undervisning. Og det er jeg sikker på vil vægte positivt for borgere, der overvejer at flytte til Rudersdal.

Flemming Møller, far til elev på Dronninggårdskolen

- Til borgermøde på Nærum gymnasium indrømmede I for åben mikrofon (til min og mange andres store overraskelse), at der ikke er foretaget en grundig økonomisk analyse, som viser hvor stor en besparelse, der reelt opnås ved skolesammenlægningerne.

Hvordan kan I anbefale og stemme for at sammenlægge otte skoler uden en grundig økonomisk analyse?

DEH: I forslaget om ny skolestruktur er grundigt redegjort for den samlede, styrkede økonomi ved sammenlægningerne. Det er korrekt, at øvrige gevinster i form af almindelige effektiviseringer og arealreduktioner endnu ikke er beregnet. Men det vil ikke påvirke den samlede økonomi negativt.

Rikke Stefani

- Som mor til to børn i 5. Og 6. Klasse på Sjælsøskolen i Birkerød, vil jeg gerne have svar på om søskendegarantien sikrer vores to yngre børn, som skal starte skole i 2022.

Kan vi stå i den situation, at vores yngre børn placeres på Høsterkøb, når der laves sammenlægning med Høsterkøb skole?

DEH: Børn med ældre søskende vil i lighed med nugældende regler fortsat have 1. prioritet for optagelse på samme matrikel som ældre søskende.

Anne-Kathrine Basbøll

- Hvorfor foretager man ikke blot en midlertidig justering af skoledistrikterne (om nødvendigt) baseret på elevtallet det enkelte skoleår fremfor en permanent sammenlægning?

DEH: “Flydende” skoledistrikter vil ikke skabe ro og ændre ikke på hovedudfordringen, der er, at der er for få elever og for mange skoler.

Christian Jaspers

- Nu er der kæmpe tilstrømning til kommunens børneinstitutioner (indlæg i P4/Jens Ive). Når de børn snart skal i skole er resultatet af jeres skolenedskæringer netop gennemført.

Hr. Daniel Hansen, venligst definer “rettidig omhu.”

DEH: Rudersdal er heldigvis en attraktiv kommune for familier, og sådan skal det fortsat være. Der sker ingen “skolenedskæringer”. Tværtimod styrkes skolernes økonomi, og der bliver flere penge til kvalitet i form af differienteret undervisning, holddannelse, elevaktiviter, lærermidler mv. Dertil kommer senere en væsentligt styrket udskoling. Rettidig omhu er i denne sammenhæng at træffe ansvarlige, langsigtede beslutninger, der styrker skolerne. Hovedudfordringen er, at vi har for få elever og for mange skoler.

Gertrud Kerrn-Jespersen

- I 2016 skrev Borgmesteren og Rudersdal Kommune i en ansøgning til Undervisningsministeriet: at en ændring i skole- og ledelsesstrukturen på skoler i Rudersdal Kommune var “uhensigtsmæssig, idet det vil svække den lokale og direkte ledelse på den enkelte skole, som Rudersdal Kommune vurderer er afgørende i den fortsatte kvalitative udvikling af skolerne. Endvidere ønsker Rudersdal Kommune at fastholde den lokale skolebestyrelse, der kan styrke det lokale samarbejde mellem skoleledelse og forældre om den enkelte skoles udvikling… ”Formålet: … at sikre en bevarelse af de eksisterende skoler som selvstændige enheder med eget forældredemokrati og kvalificeret og nærværende skoleledelse.”

Hvorfor er det ikke længere uhensigtsmæssigt at svigte den lokale direkte ledelse på de enkelte matrikler.

DEH: Alternativet til skolesammenlægninger er skolelukninger. Jeg vil ikke lukke skoler og lægger afgørende vægt på at bevare de lokale skoler med tilknytning til lokalsamfundet. Det handler derfor om at balancere hensynene overfor hinanden.

Publiceret 02 October 2019 08:00