Konservative og Lokallistens alternative forslag om fleksible skoledistrikter som alternativ til skolesammenlægninger er ikke blevet undersøgt grundigt nok, mener de.

Konservative og Lokallistens alternative forslag om fleksible skoledistrikter som alternativ til skolesammenlægninger er ikke blevet undersøgt grundigt nok, mener de.

Politikere kritiserer undersøgelse af alternativer til skoleforslag

Det alternative forslags del om udskolingen er ikke undersøgt, lyder kritikken. Formand afviser og siger, at forslaget er undersøgt, og at det intet løser

Af
Mikkel Brøgger Petersen og Mikkel Svinth Rødgaard

Skolestruktur Et notat, som skulle undersøge Konservatives og Lokallistens alternativ til skolesammenlægninger, bliver nu kritiseret af selvsamme partier, fordi det ikke er gjort grundigt nok. Det fortæller Birgitte Schjerning Povlsen (K) og Axel Bredsdorff (L) til Rudersdal Avis.

Borgmester Jens Ive (V) havde bedt forvaltningen udarbejde et notat, der skulle belyse konsekvenser og muligheder ved Konservatives og Lokallistens alternative forslag.

Notatet konkluderer tydeligt, at man ikke opnår samme økonomiske fordele ved det alternative forslag om fleksible skoledistrikter end forslaget, som blev sendt i høring. Desuden konkluderer forvaltningen i notatet, at de fleksible skoledistrikter vil skabe uro og forældreklager.

"Man får indtrykket af et meget farvet notat, som skal passe ind i den virkelighed, som flertallet har besluttet," siger Birgitte Schjerning Povlsen.

"Notatet kigger kun på indskolingsdelen af vores forslag. De går ud fra, at vi ikke vil gøre noget ved udskolingen, men det vil vi. Det skrev vi også i forslaget, vi fik stemt, at vi ville samle udskolingen på færre matrikler. Havde man også indarbejdet den del, vil den økonomiske forskel være meget lille. Det er ikke en hæderlig sammenligning, for man har kun set på halvdelen af vores forslag," siger Axel Bredsdorff.

"Udskolingsdelen er en vigtig del af vores forslag. Dels fordi den skal styrke faglighed og motivation hos de større elever, men også fordi den skal frigive kvadratmeter, så man kan hente aftalte besparelser," siger Birgitte Schjerning Povlsen.

"Deres forslag skaber ikke mulighed for en styrket udskoling. Hvis de ønskede andre vinkler på deres eget forslag undersøgt, kunne de have stillet forslag om det. Det er mærkværdigt, at de kritiserer, at deres eget forslag ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt. Hvis de er utilfredse, peger pilen først og fremmest på dem selv. De har haft over 1 år til at formulere og fremsætte deres forslag og få præcist de vinkler undersøgt, som de måtte ønske, men det har de undladt," siger formand for børne- og skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V).

Kan sagtens udskydes

En undersøgelse af et alternativ kommer også alt for sent, mener Axel Bredsdorff.

"Hvorfor har vi ikke forlængst fået forelagt modellen. Hvis vi havde to muligheder i høring, kunne forældrene forholde sig til begge dele. For vi kan ikke vide, hvad forældrene mener om vores forslag, for det har ikke været i høring. Forældrene kunne jo synes, at vi er bindegale," siger han og mener, at politikerne har været nødt til at gøre forvaltningens arbejde for overhovedet at få en debat om et alternativ.

"Vi har fundet frem til modellerne ved at kontakte andre kommuner og Undervisningsministeriet. Det bør ikke være sådan, det bør være forvaltningen, der gør det," siger han.

"Lokallisten og Konservative har peget på konstante ændringer af skoledistrikterne som alternativ, og det er nu undersøgt. Det står klart, at deres forslag intet løser. De har haft over et år til at få alternativer undersøgt, men det har de ikke stillet forslag om," siger Daniel E. Hansen.

Birgitte Schjerning Povlsen forstår desuden ikke, at en så vigtig beslutning skal hastes igennem.

"Vi kunne sagtens have skubbet beslutningerne et halvt år mere, så vi kunne få undersøgt mere. Daniel E. Hansen har insisteret på, at man i 2020 skulle indskrive børn under den ny sammenlægningsstruktur, men om der gik et halvt til et helt år mere, gør ikke noget. Argumentet fra formanden er vedvarende, der skal være ro på området, men man skaber historisk store forandringer, og det skaber ikke ro, det giver meget dårlig mening," siger hun.

"Lokallisten og Konservatives forslag er undersøgt, og det løser ingenting. Det ændrer sig ikke, fordi man udskyder beslutningen. At man nu bringer en udskydelse på banen i sidste øjeblik, understreger blot, at de to partier ikke har noget seriøst alternativ," siger Daniel E. Hansen.

Presset på tid

Men hvorfor har de to partier ikke tidligere været mere insisterende på at få et alternativ belysning?

"I bagklogskabens lys kan man sige, at vi ikke har været insisterende nok. Men vi er også åbne omkring, at det først er inden for de sidste to måneder, at vi har fået øje på et alternativ, for vi har selv skulle gøre benarbejdet," siger Axel Bredsdorff.

Birgitte Schjerning Povlsen påpeger, at tidshorisonten er et vigtigt perspektiv.

"Tidshorisonten er så kort, og vi er kede af, at vi kommer så sent med et alternativ, men på grund af sammenpressede budgetforhandlinger, har det ikke kunnet være anderledes," siger hun.

Publiceret 30 October 2019 11:50