Birkerød Dyreklinik tilbyder nu gratis seniortjek

Birkerød Dyreklinik tilbyder nu gratis seniortjek

Forebyg sygdom hos ældre hunde og katte

Tjek Når hunde og katte når seks-syvårs-alderen, følger der ofte udfordringer med helbredet, men rettidig undersøgelse kan optimere sundhed og trivsel og forebygge sygdom.

"Når hunde og katte runder de seks til syv år, begynder den almindelige kropsnedslidning, og de bliver mere udsat for sygdomme. Men når man fanger det i den alder, kan man forebygge og begrænse sygdommes udvikling, med mulighed for en sund alderdom for ens kæledyr,"siger dyrlæge Asger von Wenck, daglig leder af Birkerød Dyreklinik på Hovedgaden 25.

Dyrekliniken tilbyder et gratis seniortjek i perioden 11.-23. november. Her kan dyreejere bestille tid til en undersøgelse og få dyrlægens råd til hvordan sundheden optimeres for lige netop deres dyr.

"Dyreejere behøver ikke lade stå til og bare acceptere, at deres seniorhund eller -kats helbred, og dermed livskvalitet, forringes. Med det gratis sundhedstjek kan vi fange, om der er noget galt med hunden eller katten, og om det er noget, som kræver yderligere undersøgelser," siger Asger von Wenck.

CV

Publiceret 14 November 2019 10:30